Den shiamuslimske Rouhani vandt sandsynligvis fordi han blev anset som den kandidat der er bedst rustet til at forhandle med Vesten om at løfte sanktionerne og få ryddet op i Irans økonomiske kaos. Både vælgerne og de fleste i det etablerede samfund er enige om at politikken om ikke at gå på kompromis med Vesten angående Irans atomprogram har slået fejl. Håbet var at handlen med Indien og Kina ville opveje tabet af indtægt i forbindelse med sanktionerne. Det er ikke sket. I stedet er økonomien blevet forværret og inflationen er eksploderet.
Det at Iran er nødt til at få en aftale i stand med Vesten før økonomien kan komme sig, giver et spinkelt håb for Irans lidende kristne fordi overskrifter om forfølgelse af den kristne minoritet ville kunne skade denne strategi. Derfor er det muligt at regeringen, i diplomatiets tjeneste, vil stoppe den hidtidige praksis hvor iranske kristne udsættes for vilkårlige arrestationer og fængsling på grund af deres tro.
Mulige forbedringer af atomsituationen
Hassan Rouhani er helt sikkert ikke en reformator der ønsker at ændre den islamiske republik. Han er en insider fra den etablerede samfundsorden og ønsker at bevare regimet. Det var ham som førte opsyn med bekæmpelsen af studenteroprøret i 1999.
Men Rouhani er samtidig også en meget dygtig diplomat. Da han var atomforhandler under præsident Khatami fremmede han dialog og større gennemsigtighed og bragte Iran så tæt på en atomaftale med Vesten som de nogensinde har været.
Han vil nu stå i spidsen for en ny indsats for at finde en diplomatisk løsning på at få løftet sanktionerne, samtidig med at Iran beholder retten til at have atomkraft. Det er vigtigt for kristne at bede om at disse forhandlinger lykkes, og at de ildevarslende krigstrommer forstummer. Enhver militær aktion ville være en katastrofe. Ikke blot for Iran, men også for hele Mellemøsten, og muligvis hele verden.
Rouhanis balancegang: Det kan også blive værre.
Rouhani har en meget svær balancegang foran sig. Der er behov for dialog med Vesten, men der findes også en meget magtfuld inderkreds af stærkt konservative kræfter i toppen af Irans magtstruktur. For at overleve må Rouhani overtale dem til at arbejde sammen med ham. Hvis han bliver anset for at være for eftergivende over for de kristne eller Vesten kunne denne “hårde kerne” lamme hans præsidentskab, især fordi de kontrollerer den dømmende magt og sikkerhedstjenesterne. Det lykkedes dem at underminere præsident Khatamis politiske gennemslagskraft, og de kan gøre det samme ved den nyvalgte præsident Rouhani.
Vigtigt med fortalervirksomhed
Det er her at international fortalervirksomhed for de kristne og andre spiller en vigtig rolle, for der er fare for at den nye præsident og hans rådgivere vil vælge at føje de konservative ved at fortsætte med at forfølge de kristne.
Sam Yeghnazar, leder af Elam Ministries, Dansk Europamissions samarbejdspartner, siger: “Selvom der er et glimt af håb om at den nye regering vil lette presset på Kirken, så vil de kristne stadig blive overvåget meget nøje. Selvom presset bliver mindre, vil de leve med visheden om at forfølgelsen kan forværres igen hvornår det skal være, som det også tidligere er sket. Kirken må fortsætte med at bede og lægge pres på lederne i Vesten om at de under de nye forhandlinger gør det klart for Rouhani at de forventer en væsentlig forbedring af hvordan religiøse mindretal behandles”.
I øjeblikket er der ikke noget der er sikkert i forbindelse med valget af Rouhani, så det er vigtigt at bede og agitere for bedre forhold.
Bed for:
- Hassan Rouhani
- Bedre forhold for de kristne
- At det må lykkes at få en aftale i stand med Vesten angående atomkraft
