Iran

Ikke-kategoriseret

Bed for arresteret iransk pastor

De kristne i Iran beder om forbøn for anholdt pastor. Presset på de kristne øges fortsat.

Af Redaktionen

Del artikel

Iranske kristne har anmodet om forbøn efter at Robert Asserian, en pastor fra the Assemblies of God kirken i Teheran blev anholdt om morgenen den 21. maj. Han blev arresteret af sikkerhedsfolk da han ledte et bønnemøde i kirken. De havde tidligere ransaget hans hus og konfiskeret personlige ejendele, såsom computerudstyr og bøger.  Det vides ikke hvor han befinder sig nu.

Presset på Assemblies of God og andre officielt anerkendte kirker øgedes i 2012 med mere udbredt overvågning og flere restriktioner, og der blev lukket ned for flere gudstjenester, især dem på fredage eller dem som holdes på farsi. Dette pres er fortsat i 2013. Ledere fra Assemblies of God kirken i Teheran informerede den 19. maj deres medlemmer om at man overvejede at indføre store ændringer i kirkens aktiviteter som følge af det øgede pres fra myndighederne.

Der er også stadig brug for forbøn for lederne af Assemblies of God kirken i Ahvaz som fortsat er lukket efter en ransagning i december 2011. Pastoren, Farhad, og hans kone, Shahnaz, samt to andre (Dahvoud og Naser) blev idømt et års fængselsstraf, som de begyndte at afsone 1. maj 2013.

De kristne i Iran ønsker at vi beder for:

  • At Robert vil erfare Jesu nærvær og fred, og at han vil blive løsladt snart.
  • At han og andre kirkeledere vil modtage visdom fra Helligånden, især hvad angår offentlige gudstjenester mm.
  • At Farhad, Shahnaz, Davoud, Naser og alle andre der tilbageholdes på grund af deres kristne tro og aktiviteter, vil erfare Jesu nærvær hver dag og Hans helbredende berøring.
  • At dommene må blive omstødt, og at de må blive løsladt snart.
  • At alle embedsmænd der har med sagerne at gøre må elske barmhjertighed, handle retfærdigt, lære om Jesus og vælge at følge Ham.

Kilde Middle East Concern, som Dansk Europamissions samarbejdspartner.