Vietnam

Ikke-kategoriseret

Pastor idømt 11 års fængsel for at underminere solidaritetspolitikken

Af Redaktionen

Del artikel

En pastor blev i mandags idømt 11 års fængsel af retten i Gia Lai-provinsen for at have undermineret landets solidaritetspolitik. Den 43-årige Nguyen Cong Chinh blev anklaget for at uddele dokumenter imod den kommunistiske regering til reaktionære personer og organisationer i udlandet i perioden mellem 2004 og april 2011.

Retten anklagede ham også for at “samarbejde med udenlandske organisationer med henblik på at oprette adskillige illegale religiøse organisationer og grupper med økonomisk støtte fra reaktionære organisationer med det formål at modarbejde regeringen og splitte lokale etniske grupper.” Nogle kilder rapporterer at sikkerhedsfolk forhindrede folk i at overvære høringen. Pastorens advokat var heller ikke til stede.

Kilde: Ucanews