”Ofte er der luftalarmer, fordi russerne angriber vores by med angrebsdroner og raketter,” fortæller han. ”Mit barnebarn, som går i børnehave, må ofte i beskyttelsesrum, når luftalarmerne lyder.”
”Her i sidste uge så jeg 15 russiske angrebsdroner på en dag. Men nogle gange slår de også ned tæt på os, så vinduerne ryster. Lige nu, mens vi snakker (via videoforbindelse, red.), kan jeg høre luftalarmer, og har lige fåret en alarmbesked på min telefon, at russiske droner er over byen. Men folk prøver at få hverdagen til at gå videre, da krigen er blevet hverdag. I kirken fortsætter vi med at bede, lovsynge Gud og opmuntre hinanden med ord fra Bibelen.”
“Denne hjælp er med til at mætte fattige familier”
I mere end tre år har lokale kristne, med hjælp fra Dansk Europamissions givere, uddelt hjælp til nødstedte, i form af poser med mad, elektriske varmetæpper til vinteren, brødovne og gasbrændere til madlavning.
Dmitry fortæller, at der er et stort behov for nødhjælp, da vinteren står for døren. ”Denne hjælp er med til at mætte fattige familier og gør også, at de så kan få råd til andre nødvendige ting, som f.eks. medicin, eller betale deres elregning. Igennem denne hjælp giver vi også mennesker glæde og et håb. Modtagerne er utroligt taknemmelige.”
”Igennem hjælpearbejdet får vi også mulighed for at knytte venskaber og dele evangeliet med mennesker. Mange ønsker bøn for deres behov, og ofte tager nogen imod Jesus som deres frelser.”
Fakta om vinternødhjælp
Det koster 112 kr. at uddele en pose nødhjælp og 311 kr. at uddele en gasflaske med topbrænder til madlavning. Elektriske varmetæpper koster 307 kr. pr. stk. og forebygger sygdomme i kolde huse eller lejligheder.
