Det er mærkeligt at tænke på, at Kim Jong-il selv lever i luksus og drikker den dyreste cognac, mens hans befolkning forarmes mere og mere. Alligevel tilbeder befolkningen ham, som var han en gud, der kunne frelse dem fra alle deres problemer. De lever på en løgn, som de har fået gentaget i mere end 50 år. Det er gruopvækkende at lytte til beretninger om mennesker, der har trodset hans system eller blot lavet en lille fejl og derefter er sendt i fangelejre, hvor de er blevet tortureret og pint, alt imens lederen sidder i sit palads og dyrker sin lidenskab for film. Det siges, at han er i besiddelse af ca. 20.000 videofilm. Det virker absurd på de fleste.
Nordkorea er så lukket, at det tilsyneladende er muligt at holde det meste af befolkningen i et jerngreb. Kun de færreste kommer ud af landet. De, det lykkedes for, kan berette om et land med ufattelig undertrykkelse og sult.
Jeg vil aldrig glemme min samtale med en kvinde, der havde oplevet lidelserne på egen krop. Hun talte indgående om, hvordan hun var blevet fængslet i en lille celle i Nordkorea sammen med mange andre fanger. Fangerne skulle sidde i samme stilling i mange timer som dyr uden værdighed. Men det lykkedes for denne kvinde efter megen smerte at slippe ud af Nordkorea til Sydkorea, hvor jeg talte med hende. Hendes liv var ved at blive bedre, men jeg husker, at hun dengang i 2004 ikke ville tilgive dem, der havde forbrudt sig mod hende. Jeg håber for hende selv, at hun en dag vil vælge tilgivelsen, selvom det menneskeligt set sikkert er umuligt.
I den seneste tid har Nordkorea igen vist sine militære muskler ved at sprænge bomber til skræk og advarsel for den omkringliggende verden. Opmærksomheden er naturligvis rettet mod den magt, som Nordkorea besidder som atommagt og dermed som potentiel trussel for resten af verden. Der er en naturlig frygt i Sydkorea og Japan for, hvorvidt Nordkorea vil bruge deres våben mod dem. Men det er frustrerende i denne situation at konstatere, at mens verdens opmærksomhed er rettet mod Nordkoreas militære magt, så er der stadig mennesker, der dør i deres fangelejre. Deres stemmer kan ikke høres i det store mediebillede. Derfor handler det om at oplyse om Nordkoreas grove undertrykkelse af mennesker, at der ikke er nogen form for trosfrihed i Nordkorea, at i tusindvis af kristne sidder fængslet og betragtes som fjerner af staten.
Dansk Europamission har i flere år været med til at sikre i hundredvis af flygtninge hjælp i form af husly og anden støtte blandt kristne i Kina. Lige nu arbejder Dansk Europamission på at skaffe hjælp til de børn, der er efterladt, fordi deres mødre eksempelvis er blevet fanget i Kina og sendt tilbage til Nordkorea.
Nordkorea er måske ved at kollapse. Det sker samtidig med, at menneskerettighederne krænkes groft og forholdene for de kristne i landet er stærkt kritisable. Mennesker med andre holdninger end regimet kollapser i fangelejre på grund af sult og tortur. Dem må vi ikke glemme i al den omtale, som prøvesprængningerne har fået.
Husk derfor de forfulgte kristne i Nordkorea i din forbøn.
