Kirgisistan

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Håb til Kirgisitans børn

På krisecenteret Svetly Put i Kirgisistan, som Dansk Europamission støtter, hjælper man børn, der lever under svære vilkår, til at få en tryg tilværelse. Nogle af disse kriseramte børn lever som tiggere på gaden i Bishkek. Her følger historien om den lille dreng Tolik.

Af Redaktionen

Del artikel

En opsynsmand, som arbejder nær den gamle lufthavn, ringede. En lille, blond dreng har i de sidste par måneder boet sammen med nogle kirgisiske hjemløse. Kan det være rigtigt? Nogle socialarbejdere gik flere gange ud til den gamle hangar, hvor de hjemløse holder til, men fandt ikke nogen lille dreng, ikke før den 30. oktober. Da var han der; en charmerende, men vældig beskidt lille dreng, fuld af lus og andre uhumskheder. Han havde gode manerer og var ingen almindelig gadedreng.

Ingen af de hjemløse ville sige, hvordan han var havnet hos dem.

Mor kørte væk i en bil

Tolik kendte hele sit navn, men vidste  ikke, hvor han boede. “Mor kørte væk i en bil, men hun kommer tilbage og henter mig, og så vil hun købe en cykel til mig”, sagde han.

Både det lokale politi og rigspolitiet sagde, at de ikke havde modtaget en efterlysning. Svetly Put (SP) tog kontakt med de tre tv-kanaler i Bishkek og spurgte, om de kunne vise Tolik og et andet barn frem i håb om at finde slægtninge eller andre, som kunne give oplysninger.

Kun én kanal ville gøre det gratis, og den 3. november blev begge børn vist frem i to nyhedsudsendelser.

Ingen har reageret på det andet barn, men sent samme aften kom engrædende kvinde til SP.

Toliks mor er prostitueret

Tolik kastede sig i hendes arme, og der var ingen tvivl om, at de kendte hinanden. Kvinden fortalte, at hun var en ældre søster til Toliks mor. Kl. 4 var en nabo kommet løbende ind til hende råbende: “Lille “Tolja” er på tv”. De måtte vente til 19-nyhederne for at finde ud af, hvor han var. Hun kunne fortælle, at Toliks mor er prostitueret, og at hun og Tolik var blevet væk to måneder tidligere. Da hun ikke havde set søsteren i en uge, begyndte hun at lede.
En “kollega” fortalte hende, at Toljas mor var blevet samlet op af en bil i byens centrum, og at hun havde bedt en anden “kollega” passe Tolik. “Jeg er snart tilbage”, sagde hun.
Toljas moster kunne ikke finde ud af, hvem der var blevet bedt om at se efter ham og meldte begge savnet hos politiet. En prostitueret og hendes barn er tydeligvis ikke værd at registrere, siden socialarbejderne fra SP ikke fandt Tolik i registeret over savnede personer.

Tolik har det godt hos sin moster

Mosteren ville tage Tolik med sig samme aften, og det var vanskeligt or hende at acceptere, at hun skulle komme tilbage næste dag med pas for at bevise, at hun var den, hun sagde. Tidligt næste morgen medbragte hun også Toliks mors pas. Tolik var ikke offentligt registreret. I dag var “hans” socialarbejder sammen med en socialarbejder fra bystyret på hjemmebesøg hos Tolik hos mosteren. Han har det vældig godt. Mosteren er en undtagelse i sin familie. Moderen og fem søskende er alle alkoholikere, men hun er gift med en mand fra en stærk og sund familie, og de er i stand til at tage sig af Tolik. Toliks mor ringede fra udlandet for to dage siden og sagde, at hun ikke havde penge til at komme hjem for… og passet er jo her… Nu er mosteren og hendes familie bange for, at moderen vil have Tolik tilbage. Både de lokale myndigheder og SP vil hjælpe dem i processen med at få myndigheden over ham. Det er børn som Tolik, der har brug for krisecenteret Svetly Puts indsats.