Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Dansk ægtepar på ferie i Sri Lanka: delte bibler ud til fattige kristne

Dansk ægtepar på ferie i Sri Lanka: delte bibler ud til fattige kristne

Ellen og Alex Nielsen fra Odense kontaktede Dansk Europamission inden ferierejsen til Sri Lanka. De spurgte om de kunne komme i kontakt med lokale kristne og hjælpe til i vort bibeldistributionsprojekt for fattige kristne i landet.

12b Bibler vækker stor glæde på SriLankaBillede øverst: Ellen og Alex med glade modtagere af bibler.

Billede til højre: Bibelen vækker glæde i Sri Lanka

Ellen og Alex fortæller: Vi fik mulighed for at tage ud til en menighed i byen Anuradhapura, som ligger ca. 200 km fra hovedstaden Colombo i et område der hovedsageligt er buddhistisk.

Formålet var at dele bibler ud til menigheden. Mange i menigheden er så fattige at de ikke selv har råd til at købe en bibel.

Ellen og Alex opmuntrede menigheden

– Da vi ankom til kirken, blev vi budt velkommen af præsten og nogle fra menigheden. Først deltog vi i et fælles bedemøde, og derefter kunne vi forære de tilstedeværende en bibel.

12En fra menigheden takkede for biblerne, og Alex fik mulighed for at bringe en hilsen. Han nævnte ordet fra salme 121, vers 1-2: ”Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber.” Inden vi tog afsked, sang vi velsignelsen for dem på dansk.

Billede til højre: En dreng kan nu læse hele Bibelen

Præsten fortalte at han kom til området i 1976, hvor kirken startede med ganske få medlemmer. Nu kommer der omkring 150 til gudstjeneste, og der er andre små kirker i området, hvor der også er god tilslutning. De samles også rundt omkring i mindre cellegrupper.

Stor taknemmelighed for bibler fra Dansk Europamissions givere

Flere af dem der fik en bibel, fik en kasse med hjem til deres område. De var meget taknemmelige over at kunne glæde endnu flere med en bibel på deres eget sprog. De fragtede dem hjem på en scooter!

13a BiblerDet var en stor oplevelse at se glæden og taknemmeligheden over at modtage Guds ord. Det er en menighed som har så hårdt brug for hjælp, fordi midlerne er så små.

På grund af kærlig støtte fra Dansk Europamissions givere blev 5690 bibler i 2014 distribueret blandt fattige kristne på landet i Sri Lanka. Biblerne bringer opmuntring, og ved læsning af Guds Ord kan de blive styrket i troen på Gud.

Du kan sikre at der uddeles flere bibler til fattige kristne i Sri Lanka. Det koster 40 kr. at sikre at en fattig familie får en bibel.

Støt nu: 

Støt Sri Lanka: Bibler til fattige kristne nu