Mojtaba havde en nikah al-Mut’a kontrakt af 99 års varighed med en kvinde, så de lovligt kunne have uforpligtende sex  

“For 13 år siden gav en ven mig en bibel,” begynder Mojtaba (dæknavn), da han fortæller sin historie. Dengang tilhørte han sufismen, som er en muslimsk gruppering, som dyrker mysticisme. “Jeg dansede, kunne spå samt tage nåle gennem kinderne og hånden i kogende vand uden at føle smerte. På den måde troede vi, at vi var tæt på Gud, men indeni følte jeg tomhed.”  

Udover at være sufi, havde Mojtaba været gift flere gange, og havde en islamisk nikah al Mut’a kontrakt af 99 års varighed med en kvinde, så de lovligt kunne have sex for nydelsens skyld uden at leve sammen som ægtefolk. 

“Først da jeg fik Bibelen, blev mit tomrum fyldt ud,” fortæller Mojtaba. “Jeg læste den i et helt år for mig selv. Jeg ledte efter sandheden og vidste, at jeg havde modtaget noget dyrebart. I Bibelen var der en frelsesbøn på sidste side, som man kunne bede med på. Jeg bøjede mine knæ helt alene og bad frelsesbønnen”, siger han og demonstrerer under samtalen for mig, hvordan han bøjede knæ. “Jeg vidste med sikkerhed, at jeg var en synder. Jeg bad om tilgivelse for mine synder. Alt jeg havde gjort i mit liv, bragte jeg til Jesus. Jeg bad Jesus tage hele min fortid.” 

Jeg så mig selv som korsfæstet med Kristus, og samtidig ønskede jeg at kramme Jesus 

“Jeg arbejdede dengang som lastbilchauffør, så jeg ved, at når der kommer last på bilen, bliver den tynget ned og kører langsommere. Jeg havde det på samme måde. En vægt forlod mig, da jeg bad om tilgivelse for min synd. Jeg var begejstret som et barn, da jeg fortalte min ven, der havde givet mig Bibelen, at jeg havde taget imod Jesus,” siger Mojtaba med et varmt smil. 

“Min ven hjalp mig med at læse Bibelen og inviterede mig også til et naboland til Iran, så jeg kunne blive døbt. Da jeg gik op af dåbsvandet, holdt jeg mine hænder som om jeg hang på korset, i måske 40 minutter eller en time. Jeg så mig selv som korsfæstet med Kristus, og samtidig ønskede jeg at kramme Jesus. Jeg græd i flere timer. De andre kristne kom hen til mig, men præsten sagde, at de ikke skulle afbryde denne glædelige oplevelse, jeg havde.” 

“Hvis jeg ikke havde kunnet læse Bibelen på mit eget sprog, ville jeg stadig være fortabt”

På det tidspunkt havde Mojtaba to koner, den ene med nikah al Mut’a kontrakt og den anden i et almindeligt ægteskab. “Jeg spurgte præsten, hvad jeg skulle gøre. Præsten fortalte mig ikke, hvad jeg skulle gøre, men sagde: ‘Du ved det allerede.’ Mine hustruer havde boet sammen, mens jeg var i nabolandet til Iran. Da jeg kom tilbage, fortalte jeg dem, hvad der var sket med mig. Kvinden, jeg havde nikah al Mut’a kontrakten med, sagde: ‘Nu er du uren, nu kan jeg ikke være sammen med dig.’ Hun forlod mig.” 

“Jeg fortalte den anden kone, at hun fortsat kunne være gift med mig, men også at hun var fri til at forlade mig, hvis hun ikke ville være sammen med en kristen. ‘Jeg giver dig, hvad jeg har, så du ikke forlader mig tomhændet eller med gæld,’ sagde jeg til hende. Men det interessante var, at hun i hemmelighed havde læst i Bibelen. Efter en uge tog hun imod Jesus som sin frelser. Hun sagde: ’Jeg elsker Jesu kærlighed.’”  

Til Dansk Europamissions forbedere og givere siger Mojtaba om de mange eksemplarer af Det Nye Testamente, som trykkes, indsmugles og distribueres i Iran: “I er til velsignelse for os. Hvis jeg ikke havde kunnet læse Bibelen på mit eget sprog, ville jeg stadig være fortabt.” For at illustrere hvad han mener, kysser Mojtaba sin Bibel.  

Mojtaba slutter med at fortælle: ”Folk i Iran ser islamiske gejstlige som farisæere. Flere i Iran elsker Jesus, og der er eksempler på, at selv muslimer kan have et kors om halsen og i bilen. De kan have et billede af den sidste nadver i deres hjem. De kan elske og respektere Jesus, men de har brug for at høre, hvem Jesus virkelig er. Hvad historien bag korset virkelig er. At de må omvende sig fra mørket.”