Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Takkebrev fra undergrundskirken i Nordkorea

Vi har modtaget hilsner fra undergrundskirken i Nordkorea med tak for medicin. Det nordkoreanske sundhedsvæsen mangler ofte medicin, så hjælpen imødekommer et stort behov. Modtagerne er undergrundskristne, men de deler også med ikke-kristne, som de har tillid til ikke vil afsløre dem over for myndighederne. På den måde kan kirken på en praktisk måde demonstrere Guds kærlighed i verdens nok værste diktatur.   

Medicinen er blandt andet mod dysenteri, diarre, tuberkulose, influenza og andre infektionssygdomme, leddegigt og forkølelse. Desuden uddeles kosttilskud.  


Uddrag af brevet: Jeres støtte og omsorg styrker altid den nordkoreanske kirke. Vi hengiver os til at følge håbets vej, mod Jesu kors, der lyser som et fyrtårn i natten. 

Selvom den økonomiske situation er meget vanskelig, gør vi i undergrundskirken vores bedste for at bevare troen hos den rest af troende, der er tilbage. På grund af vores erfaring i tjeneste, vil vi overvinde alle vanskeligheder og effektivt transportere og aflevere forsyningerne.  

Nu vil jeg slutte denne bekræftelse på modtagelsen af varerne og sige tak. Jeg beder for, at I må blive fyldt med Guds nåde og velsignelse. 

Jeg ønsker jer en velsignet tid med forunderlig nåde, glæde, fred og barmhjertighed i Kristus. Jeg beder om, at alle må være trygge og have det godt i Kristus. 

– En nordkoreansk kirkeleder 


Støt Nordkorea: Medicin til kristne og andre nødlidende nu