”Projektet går rigtig fint, men situationen er ikke god. Krigen var lige ved at stoppe, men efter tyrkerne gik ind i Syrien i oktober 2019 for at etablere en sikkerhedszone uden kurdiske styrker, er den eskaleret igen. Nu er der kampe igen, og volden er stigende. Det påvirker hele landet og øger krisen. Før krigen kostede en dollar 45 syriske lire – nu koster den over 1000 lire. Der er hyperinflation og kun få jobs i landet. Regeringen bremser vestlige investeringer, og sanktionerne hjælper ikke situationen,” fortæller Ares, der distribuerer mad- og hygiejnepakkerne til de syriske kirker, som leder det videre til trængende.
”Der er desuden et stort demografisk problem. Syrien er en patriarkalsk kultur, hvor mændene er forsørgere og leder landet. Men nu er mange af mændene enten døde, i krig ved frontlinjen eller flygtet ud af Syrien. Så der er primært kvinder tilbage til at arbejde og bære landet. Det lærer de så, men kvinderne kan heller ikke blive gift, for mange mænd er væk. Så selv hvis der blev fred i morgen, ville der være en stor demografisk udfordring i Syriens fremtid. Det skaber håbløshed og depression i landet, for Syrien har 1) en generation af børn, der ikke altid får undervisning i skolen, fordi skolesystemet delvist er brudt sammen, 2) en generation af kvinder, der ikke kan blive gift, fordi mændene er enten døde, i krig eller flygtet og 3) en generation af ældre, som ikke bliver passet af deres børn, fordi de har forladt landet.”
Madprojektet
Da krigen var på sit højeste, kiggede hele verden mod Syrien og de humanitære problemer der. NGO’erne sendte mad og medicin ind i landet, så syrerne kunne få hjælp. Nu er den hjælp stilnet af, og der er stor mangel på mad og medicin.
”Syrerne er utrolig afhængige af den mad og de forsyninger, der kommer ind i landet. For folk kan ikke købe det – enten fordi de ikke har råd, eller fordi det ikke kan skaffes. Projektet, som Dansk Europamissions givere støtter, er afgørende for så mange mennesker i Syrien. For uden pakkerne med mad spiser de ikke – eller også spiser de ikke nok. Hele landet prøver bare at overleve lige nu, og derfor er det så vigtigt, at projektet fortsætter.”
Kirkerne udfordret af udvandringen
Jagten på mad sender mange muslimer ind i kirken, hvor der ofte er hjælp at hente fra de kristne, der er blevet i Syrien. Mange kristne har forladt landet, men flere syriske præster fortæller, at nogle kirker stadig fyldes til gudstjenester. Nu er det blot ikke kristne fra kristne familier, der er i overtal, men konvertitter fra islam. ”Den kristne befolkning, der har været i landet længe, er ved at forsvinde, fordi de ikke føler, der er en fremtid for dem. De frygter for deres sikkerhed, vil gerne give deres børn en skolegang, som Syrien ikke kan tilbyde, og de kan ikke finde jobs. Bl.a. Polen og Slovakiet har givet kristne syrere en åben dør til Europa og givet dem hjælp til at emigrere. Det har ført til en udvandring af kristne syrere, siden krigen startede,” forklarer han.
Muslimer har set kærligheden og medfølelsen fra de kristne og kirkerne, og de indtager nu de pladser, som de emigrerede kristne har efterladt.
Ares arbejder tæt sammen med de syriske kristne i landet, og de kristne er pressede. ”Der hersker en negativ og frygtsom følelse i Syrien, og den rammer også kirkerne og de kristne. Flere steder siger præsterne, at hvis de forlader deres kirke, så forsvinder den kristne tilstedeværelse i det område. De er de sidste. Det er en del af billedet i nogle dele af Syrien, men samtidig er der også håb. For i mange områder kommer muslimer i store tal til kirken for at høre evangeliet. De er trætte af Islam og blevet skuffet af deres muslimske trosfæller i moskéerne. De har set kærligheden og medfølelsen fra de kristne og kirkerne, og de indtager nu de pladser, som de emigrerede kristne har efterladt. Det er en stor glæde at se så mange komme til tro. Særligt kurdere er kommet til tro, og den kurdiske kirke er sundere end før krigen. Men de nye konvertitkristne forfølges af deres tidligere trosfæller, og så arbejdes der på at forsone konvertitterne med de gamle kristne. Tillid er generelt en mangelvare i Syrien, og det gælder også i kirken, hvor de syriske kristne skal forsones med konvertitterne, som kan være tidligere fjender og modstandere. Det er ikke altid let at forenes i Kristi legeme som én menighed. Det er en stor opgave for præsterne, men de arbejder for det. De kristne ledere er dog pressede. Kirken har oplevet en stor udvandring af ledere eller kommende ledere, og de tilbageværende ledere er overbebyrdede. Der er et konstant behov for hjælp i Syrien, og der er store problemer med stress og udbrændthed hos de kristne, der distribuerer hjælpen. De står i frontlinjen og gør en forskel ved dagligt at uddele nødhjælp og hjælpe andre, men de giver, giver og giver. Du kan ikke arbejde uden at hvile eller give uden at tage imod. Det påvirker arbejdet, for lederne lider af manglen på mad, hvile og åndelig føde. Bed for dem. Bed om styrke, om ressourcer og om at Gud må rejse nye ledere, der kan aflaste de nuværende. Bed for de nye kristne. Husk Syrien. Bed, bed, bed. Glem os ikke. Bed,” slutter han.
