Pakistan

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Hjælp ofrene for kampene i Pakistan

2,4 million mennesker er på flugt fra kamphandlinger mellem muslimske ekstremister og den pakistanske hær. Dansk Europamission hjælper de flygtende. Der er et desperat behov for hjælp nu.

Af Henrik Due Jensen

Del artikel

De flygtende har brug for medicin, mad og tøj.  Vort erfarne lokale team af kristne hjælpere er klar til at rykke ud med din hjælp i byen Mardan, der ligger ca. 110 km fra Swat-dalen.     

Mange familier græder over tabet af deres kære.  De har kun ganske få ejendele med sig på flugten.  De har brug for din hjælp, så de kan overleve.

En 11-årig pige ved navn Zulaikhan, som vor samarbejdspartner talte med, blev under flugten fra Swat-dalen væk fra sin familie.  Hun ved ikke, om hendes familiemedlemmer er døde eller levende, men hun beder for dem alle.

Det er især familier, der har mistet deres kære under krigshandlingerne i Pakistans Swat-dal, der har brug for din hjælp. For ca. 260 kr. kan du hjælpe én flygtning med basale nødhjælpsforsyninger i 55 dage.  En familie på 9 personer koster således 2.340 kr.   

Din hjælp til flygtningefamilierne vil trøste dem og give dem vished om, at de ikke er glemt.  Det er især enkerne og børnene, som har brug for din støtte lige nu.  Din gave betyder, at der kan blive indkøbt mad, tøj, medicin, køkkengrej, tæpper og anden akut nødhjælp til ofrene.  

Jeg beder om din økonomiske gave hurtigst muligt, så flygtningene kan få hjælp i denne svære situation.     

Lad os samtidig bede til, at ekstremisterne må blive stoppet i deres forsøg på at undertrykke den pakistanske befolkning gennem sharia-lovgivning, lukning af pigeskoler og offentlig piskning.

Din pengegave er yderst værdifuld for de fattige familier, der er på flugt lige nu, fordi den kan være med til at redde dem fra sult og død.  Tiden er knap.  Hjertelig tak.   

De varmeste hilsener    

Henrik Due Jensen Projektchef   

For 260 kr. kan du være med til at give en flygtning mad, tøj og medicin.  For 2.340 kr. kan du være med til at komme en hel familie på flugt til undsætning.   

Tusind tak.   

Min gave til flygtningene i Pakistan:  Kr. 100 hjælp til mad, medicin, tøj etc.  Kr. 260 hjælp til mad, medicin, tøj etc.  Kr. 2.340 kan hjælpe en hel familie i 55 dage.