Men sorgen over ødelæggelserne i Ukraine, over fordrivelse af kvinder og børn samt tab af mange menneskeliv skal ikke få det sidste ord.
I dagene lige efter invasionen blev vi kontaktet af flere af vores givere, som spurgte, om vi ikke skulle gøre noget i Ukraine. Og kunne vi det, når vi nu siden 1990’erne har arbejdet med mission og hjælp til forfulgte kristne i den muslimske verden? Efter siden 1964 at have arbejdet med mission og hjulpet forfulgte kristne i den kommunistiske verden under Den Kolde Krig. Ja, det kan vi. Gammel kærlighed til Østeuropa ruster nemlig ikke.
Kirken i Ukraine har siden kommunismens fald oplevet en opblomstring. Ikke kun i fysisk forstand, men også åndeligt set er Ukraine et kornkammer. Jordbunden er dog vædet med tårer. Tårer fra kristne, der såede under gråd (Salme 126:5). De kristne i Ukraine står på skuldrene af kristne, som før dem, under kommunismen, betalte en høj pris for deres tro på Jesus. I det tidligere Sovjetunionen blev kristne sendt i fængsel, og kirkebygninger blev med tvang omdannet til andre formål, eksempelvis svømmehaller. I skolerne blev kristnes børn forsøgt indoktrineret med ateisme.
Mens der i Ukraine er udstrakt trosfrihed, er den de senere år blevet begrænset i Rusland, hvor arbejde, der kan beskyldes for at være missionsarbejde, kan straffes. Ikke kun udlændinge udvises, men også russere idømmes eksempelvis bøder, ifølge nyhedstjenesten Forum 18, der følger situationen i Rusland tæt, og som Dansk Europamission er medstifter af.
Lykkes invasionen endda delvist, kan de besatte områder se frem til væsentlige forringelser af deres mulighed for at praktisere deres tro og overbevisning.
Lykkes Rusland med sin invasion, kan ukrainerne se frem til væsentlige forringelser af deres mulighed for at praktisere deres tro og overbevisning. Kampen om Ukraine er vigtig. Det er kampen for at få sat en stopper for en diktator, der truer freden i Europa – og som har kaldt Sovjetunionens sammenbrud for en historisk katastrofe.
Ukrainernes kamp er vigtig og vedrører ikke kun dem selv. De kæmper på vegne af andre postsovjetiske randstater, der frygter, at de kan blive de næste ofre for Putins aggression.
Hjertelig tak for din forbøn for Ukraine i denne tid.
