Iran

Nødhjælp til kristne der risikerer chikane, diskrimination og forfølgelse

Iran: Ayoubs lokation og sundhedstilstand er ukendt efter arrestation den 5. september

Kristne i Iran anmoder derfor om vores forbøn.

Af Redaktionen

Ayoub blev sammen med to andre konvertitkristne arresteret under et bedemøde.

Del artikel

Først i september bragte vi nyheden om tre konvertitkristnes arrestation ved et bedemøde i Rasht, Iran. Vi har nu modtaget oplysninger fra vores projektpartner, Middle East Concern om at familien til én af de tre arresterede, Ayob, endnu ikke ved, hvor han er, og hvordan han har det.

Ayob blev om aftenen den 5. september arresteret af efterretningsagenter i den iranske by Rasht sammen med andre konvertitkristne,  Morteza Mashhoudkari og Ahmad Sarparast. De blev holdt tilbage og forhørt af efterretningsagenter i efterretningsvæsenets kontorer i Rasht. Derfra havde Ayob mulighed for at kontakte sin familie. Anklageren nægtede at give dem mulighed for kaution, og Morteza og Ahmad blev overført til Lakan fængsel i Rasht den 18. september.

Ayoubs familie blev informeret af det iranske efterretningsvæsen om, at Ayoub også var blevet overdraget til Lakan fængsel. Men Morteza og Ahmad fortæller i telefonopkald til deres familier, at han ikke er der. Ayoubs familie og venner er bekymret for hans sundhed og trivsel.

Iranske kristne beder om vores forbøn for, at:

  • Ayoubs nuværende situation snart må blive kendt, og at hans familie ikke længere må være bekymret om forvirringen og mangel på pålidelige informationer.
  • Gud vil opmuntre og styrke Ayoub, Morteza og Ahmad og give dem fred under deres fængselsophold.
  • Deltagelse i kristne aktiviteter og møder med andre kristne ikke må anses som en forbrydelse i Iran.
  • Iran vil ophøre med at forfølge kristne konvertitter og andre religiøse fællesskaber.

Støt Iran: Indsmugling af Nye Testamenter