Iran

Kristen samvittighedsfange

Bed for kristne samvittighedsfanger i Iran

 I øjeblikket sidder 15 kristne i fængsel og afsoner fængselsstraffe. 

Af Samuel

I øjeblikket aftjener mindst 15 iranske kristne fængselsstraffe i på op til 10 år.

Del artikel

Iranske Yasin blev idømt 15 års fængsel for at praktisere sin tro 

En af dem er Yasin, som blev arresteret juleaften 2023 i sin hjemby Izeh og derefter blev tilbageholdt i fire måneder, før han blev løsladt mod kaution i april. Under sin tilbageholdelse sad Yasin i isolation i 20 dage. 

Yasin og andre kristne blev idømt hårde straffe af revolutionsdomstolen i Ahvaz – anklaget for at være en trussel mod statens sikkerhed, på trods af at de blot ønsker at praktisere deres tro på fredelig vis. Yasin valgte efter dommen på 15 år at lade den globale kirke høre om hans sag, hvilket lagde pres på regimet, så straffen blev reduceret til 4½ år. 

Lelah Saati er idømt to års fængsel, fordi hun blev kristen i Malaysia 

Lelah er konverteret fra islam til den kristne tro og blev døbt i en kirke i Malaysia, inden hun i 2017 vendte tilbage til Iran. Hun blev arresteret den 13. februar 2024 og tilbageholdt i Evinfængslets kvindeafdeling. Under forhøret blev billeder og videoer af hendes dåb og kristne aktiviteter brugt som bevis. Den 25. marts 2024 blev hendes advokat orienteret om, at Lelah blev idømt to års fængsel og to års udrejseforbud oveni, fordi hun “er en trussel mod den nationale sikkerhed ved at være tilknyttet en zionistisk kristen organisation.” 

Mehdi Akbari afsoner 10 år i fængslet – og kunne ikke deltage i begravelsen af sin eneste søn 

Mehdi Akbari blev arresteret i januar 2019, og siden oktober 2020 har han afsonet en dom på 10 år, fordi han ifølge domsudskriftet har “handlet mod den nationale sikkerhed ved at danne en huskirke”. Han sidder i Evin-fængslet i Iran, som er kendt for at huse politiske fanger. Mehdi Akbari er enefar, og i december 2021 døde hans eneste søn af lammelse, men grundet bureaukratiske hindringer kunne han ikke deltage i sin søns begravelse. 

Fakta – juridisk rådgivning og praktisk hjælp til samvittighedsfanger og deres familier 

Dansk Europamissions forbedere og givere hjælper familier, der kan stå uden forsøger, hvis en forælder fængsles. Helt konkret får familierne økonomisk støtte til at betale udgifter i husholdningerne til husleje, mad, skolegang til børnene, medicin, lægebesøg og operationer. I projektet sikres det også, at kristne der arresteres, kan få retshjælp til navigere i det iranske retssystem. På grund af støtten føler familierne sig ikke forladte, men at de bliver støttet i den svære tid.   

Støt Iran: Støtte til familier til kristne indsatte

da_DKDanish