Indien

Ikke-kategoriseret

Kirkerne med i den omfattende fordømmelse af syv bombeeksplosioner i Jaipur, Rajasthan

Af Redaktionen

Del artikel

Kirkerne i Indien er gået med i den omfattende fordømmelse af en række bombeeksplosioner i hovedstaden Jaipur i ørkenstaten Rajasthan, hvor 65 blev dræbt og mere end 200 såret.

Det var syv sprængninger med 12 minutters mellemrum 14.05.08 i en radius på 2 km fra en travl markedsplads og turistområder i Jaipur. Byen, ”den lyserøde by”, trækker hvert år 25 millioner turister, deraf 1,2 millioner udlændinge, til. Byen har navnet pga. paladsernes og forternes farver. I byen bor 2,7 millioner, hvoraf en ret stor del er muslimer.

”Syv eksplosioner på række er atter en påmindelse om en voldskultur” klagede Det nationale Kirkeråd i Inden, som består af i alt 30 ortodokse og protestantiske kirker.

I en erklæring af 14.05.08 udtrykte rådet sin dybe medfølelse til de dræbtes familier og fordømte dette ”mest umenneskelige terrorangreb, der målrettet skulle dræbe, lemlæste og skræmme.” ”Det er en fej handling, og alle burde fordømme den.” Eksplosionerne syntes at skulle skabe ”panik og uro”, sagde biskop Colin Theodore fra bispedømmet i Rajasthan under Kirkerne i Nordindien.

Ingen gruppe har taget ansvar for eksplosionerne, men ifølge rapporter brugte cyklister SIM-kort til at sprænge bomberne. Ifølge den indiske sikkerhedstjeneste mistænkte man militante islamistiske grupper, der støtter oprøret i indiske Kashmir, for at stå bag. (ENI/Dansk Europamission)