Det spurgte en kammerat mig om, da jeg skulle købe en ny motorcykel. Hvad er budgettet? Hvad vil jeg ofre for en motorcykel? Skal den bare koste de penge, jeg har til overs på kontoen? Skal den koste min opsparing? Skal jeg skære biografturene væk for at få 10 hestekræfter mere? Motorcyklen er ikke så vigtig for mig, så jeg brugte bare de penge, jeg fik for den gamle.
Men det ser forhåbentlig anderledes ud, hvis spørgsmålet er ”Hvad må evangeliet koste?” I min hverdag koster evangeliet mig nogle overbærende smil og dumsmarte bemærkninger fra venner og kollegaer, som ikke deler min kristne tro og ikke forstår, hvordan jeg kan tro. Det koster mig min formiddagssøvn søndag, og så de gaver, jeg giver til missionen. Det koster mig torsdag aften, hvor jeg mødes i ungdomsforeningen. Men det er vel knap ofre? For jeg kan jo godt lide at gå i kirke. Jeg kan godt lide mine venner i ungdomsforeningen, og pengegaverne savner jeg ikke for alvor på kontoen. Den slet skjulte hån fra venner og kollegaer rører mig efterhånden ikke – jeg har jo lov til at gøre som jeg vil.
Det er ikke vilkårene for kristne i andre lande. Folk bliver ikke bare set skævt på i Pakistan, Tyrkiet eller Kina. Der kan de miste karriere, familie og livet for at tro på Jesus. De lever i Paulus’ udsagn: ”Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding” (Filipperbrevet 1,21). Har du lagt et budget? Hvad må din tro koste? Jeg håber, den må koste alt. For mig er livet Kristus.