Pakistan

Videnscenter

Flertallet af Pakistans kristne er efterkommere af lavkastehinduer som også var fanget i fattigdom

Af Samuel

Police officials and residents stand amid debris outside the torched Saint John Church in Jaranwala on the outskirts of Faisalabad on August 17, 2023, a day after an attack by Muslim men following spread allegations that Christians had desecrated the Koran. Police were guarding a Christian neighbourhood in central Pakistan on August 17, after hundreds of Muslim men rampaged through its streets setting fire to churches and ransacking homes over accusations of blasphemy a day earlier. (Photo by Aamir QURESHI / AFP)

Del artikel

  • Ifølge traditionen nåede evangeliet allerede til det, som i dag er Pakistan, i år 33, da apostlen Thomas forkyndte på det indiske subkontinent. I den pakistanske by Taxila fandtes der såkaldte Thomaskristne. Forskellige kristne kirkesamfund har sidenhen udbredt evangeliet i området, som i dag er Pakistan. 
  • Også under den britiske kolonitid 1858-1947 blev budskabet om Guds kærlighed i Jesus delt i Pakistan. Mange af dem, der tog imod budskabet, var lavkastehinduer, som ikke alene kom til tro på Jesus, men også gennem Bibelens budskab kunne se sig selv som skabt af Gud og dermed ligeværdige med alle andre.  
  • Selvom de nye troende gennem kristendommen kunne blive befriet fra kastesystemets stigmatisering, var de tidligere hinduer dog stadig på samfundets bund. Lav social status præger stadig store dele af det kristne mindretal i Pakistan. Der er stadig behov for skolegang og uddannelse, så den kristne minoritet kan løftes ud af fattigdom, blive stærke og frimodigt kunne stå fast på deres rettigheder og dele deres tro.  
  • 1947 Tidligere var Pakistan og Indien ét land – den britiske koloni (The British Raj) – men efter uafhængighedskrigen bliver Pakistan et selvstændigt, overvejende muslimsk land, mens Indien bliver et selvstændigt, overvejende hinduistisk land. Om Pakistans grundlægger, Mohammed Ali Jinnah, var sekulær af hjertet, er umuligt at sige, men i sin tale den 11. august 1947 til forfatningsforsamlingen udtalte han, at Pakistan skullevære kendetegnet ved bl.a. trosfrihed og lighed for loven.  
  • 1956 Pakistan får navnet: Den islamiske republik Pakistan. 
  • 1972 var et skelsættende år for kirken i Pakistan, da premierminister Zulfikar Ali Bhutto nationaliserede en række kristne uddannelsesinstitutioner. Institutionerne var i nogle tilfælde eliteskoler. Disse skoler var respekterede blandt det muslimske flertal for høj faglighed. Nationalisering fratog kristne vigtige platforme i samfundet.  
  • 1980 og frem. Allerede ved sin fødsel havde Pakistan arvet blasfemilove fra den britiske kolonitid. De britiske love omhandlede dog blasfemi over for alle religioner, ikke kun islam. Fra 1980 blev nye blasfemilovevedtaget, som i praksis kun straffer blasfemi mod islam og det med fængsel og/eller dødsstraf. Ifølge det pakistanske Center for Research and Security Studies er 104 kristne og personer med anden baggrund blevet dræbt i perioden 1947 – maj 2024, blot fordi de var anklaget for blasfemi, eller fordi de forholdt sig kritisk til blasfemilovgivningen. Det er ikke myndighederne der eksekverer dødsdomme for blasfemi, men folkemængder, opildnet af ekstremistiske islamistiske grupper, der begår selvtægt. 

Kilder 

  • Samtaler med kirkeledere i Pakistan 
  • Center for Research and Security Studies 
  • Ph.d. Muneer Masih og professor Dr. Naudir Bakht (2025). State policies and the marginalization of religious minorities a case study of discrimination against Christians during Bhutto and Zia-Ul-Haq Eras, Policy Research Journal, Islamabad. 

Støt Pakistan: Skolegang til fattige kristne børn