På min tur her i Centralasien skal jeg i dag mødes med et præsteægtepar i en nystartet konvertitkirke for personer, der har forladt islam og er blevet kristne. De har inviteret mig og et nyt konvertitægtepar til frokost. Turen dertil er flot, med opdyrkede marker, landsbyer og byer. Der er moskeer overalt bemærker jeg, selv i den mindste landsby. Efter nogle timers kørsel ankommer jeg til præsteparrets hjem. De tager glade imod mig, og jeg hilser på det nye konvertitægtepar. Hun hedder Zamira, og han hedder Zhenis. Mens vi sidder og spiser og snakker, bemærker jeg deres smil og latter. Der er noget særligt ved dem, tænker jeg og siger så, ”I virker så glade!”. Zhenis svarer, ”Vi har Jesus i hjertet, så derfor er vi glade, men jeg er næsten mere glad end Zamira, fordi jeg er kommet tilbage til Jesus igen!”.
Alle kristne i vores landsby faldt langsomt væk fra Gud på grund af forfølgelse, undtagen Zhenis’ mor
Så begynder manden Zhenis at fortælle: ”Jeg er cirka 30 år gammel nu, og Zamira er lidt yngre. Vi har været gift i fire år og har ét barn. Jeg kom til tro på Jesus og Biblen, da jeg var syv år gammel. Min mor og far var blevet kristne og lærte mig om Gud. Min mor er fortsat kristen, men min far faldt desværre væk fra Gud under forfølgelser mod kristne i 2003, og han begyndte at drikke alkohol. Alle kristne i vores landsby faldt langsomt væk fra Gud undtagen min mor. Hun hedder Nargiza. Hun har holdt fast i Jesus og Bibelens ord som den eneste kristne i landsbyen. Hun er en bønnens kvinde. Når jeg tænker på det, må det have været meget svært for hende, men det mærker man ikke på hende. Min morbror er også kristen. Han bor i en lidt større by og tjener som lovsangsleder i en kirke. Min søster er også blevet kristen for ikke så lang tid siden. Hun bor i en anden by langt herfra. Vi bor fortsat i landsbyen, hvor min mor bor”.
”Det var mig, som først kom til tro på Jesus”, siger Zamira. ”Min svigermor Nargiza spurgte Zhenis: ”Må jeg tage min svigerdatter med mig på en picnic-tur med nogle venner?”. Det sagde Zhenis ja til uden, han vidste, at det var kirkens picnic-tur. Så jeg tog med på picnicturen, og der stillede jeg mange spørgsmål til de kristne, og den dag fik jeg et stærkt møde med Gud, da de bad for mig”.
”Jeg var helt op og ned, fordi Jesus havde mødt mig. Jeg var bare så glad” smiler hun.
”Ugen efter kom jeg i kirken første gang, og det var en stor oplevelse, for der mødte jeg andre konvertitkristne, som havde det ligesom mig, og nu er de blevet som en familie for mig”.
Imamen og Zamiras familie blev chokeret, da de fandt ud af, hun var blevet kristen
Zamira fortæller videre med en glad stemme: ”Jeg spurgte Zhenis, om jeg kunne få penge til bussen. Han gav mig pengene, men vidste ikke, at det var for at komme i kirke. Sådan gik der en måned. I den måned tog jeg også til en kirkekonference i tre dage, med en undskyldning om at møde nogle gode venner”.
”Men så efter noget tid fandt mine forældre ud af, at jeg var blevet kristen, og min familie blev rasende og gik til imamen. Imamen kom hjem til os, og vi sad om bordet, og han siger så til Zhenis ”’din kone er blevet en kaffer (vantro, red.), og du bør skille dig fra hende’.
Zhenis erindrer: ’jeg svarede ham meget roligt: Jeg er også blevet kristen, og jeg lader mig ikke skille fra Zamira’. Så blev Imamen, Zamiras forældre og hendes bror meget chokerede”.
Zamira fortæller: ”Siden da har jeg ikke turde besøge min bror, fordi han ville banke mig, for han var meget vred på mig”.
”Siden da har jeg ikke turde besøge min bror fordi han vil banke mig, for han var meget vred på mig”
Zhenis: Da mine slægtninge hørte, jeg var blevet kristen, kom de med landsbyens imam og også med flere af mine kollegaer, og de lagde et pres på mig og sagde til min arbejdsgiver: “Zhenis er en farlig mand, og han prøver at forpurre troen hos muslimer”. Men min chef ville ikke fyre mig. Men alle i landsbyen kigger nu på mig som om, at jeg er meget mærkelig!”.
”Vi vil gerne flytte til en anden by” siger Zhenis. ”For presset og truslerne er voldsomme, og her i byen er der jo vores konvertitbrødre og -søstre. Men jeg tager glæde i disse trængsler og forfølgelse for min tro på Jesus. Alle ved jeg er kristen i landsbyen. Det er godt en måned siden, jeg kom til tro”.
Familien forsøgte at presse Zamira til at sige islamisk trosbekendelse
Zamira: ”En morgen kom hele min forældre og tre søskende til os, og de gav mig en lang lektion. De ville, at jeg skulle læse ”De seks kalimas” (islams trosbekendelse). ”Gør du det, så tilgiver vi dig”, sagde de. Men jeg ville ikke gentage kalimen med retning mod Mekka. Så sagde de, ”du er ikke vores datter længere, og du skal ikke komme hjem til os mere. For enten er du hos din kristne mand eller med os, og så forbandede de mig i vrede og sagde så, ”du har forladt os, fordi du har forladt din muslimske tro”. Jeg sagde til dem, “jeg vender mig ikke væk fra jer, det er jer som vender jer væk fra mig, I vil altid være i mit hjerte”, men de ville ikke høre og gik i vrede”.
Jeg spørger: ”Hvad er der så sket siden? Og hvordan kom du til tro Zhenis?”.
Zhenis: ”For en måned siden blev jeg døbt sammen med ni andre konvertitkristne. Det var en meget stor dag for mig og os alle. Det som jeg har oplevet med Gud her i år, er nok det største jeg har oplevet i hele mit liv”.
Så kigger Zhenis pludselig på mig og siger med overbevisning i stemmen: ”forstår du, jeg kendte ham virkelig! Jeg kendte virkelig Jesus, da jeg var barn, og nu er han kommet tilbage i mit liv.
Zhenis kommer tilbage til troen på grund af Zamira
Zhenis fortæller: ”Dengang jeg var dreng, troede jeg virkelig på Jesus og på Biblen. Jeg kendte virkelig Jesus! Men så faldt jeg fra troen og årene gik. For cirka tre år siden begyndte jeg at blive en meget overbevist muslim, jeg læste meget i Koranen, gik til fredagsbøn og fik fuldskæg. Men så bliver Zamira kristen, og det rev tæppet helt væk under mig! For alt det som Zamira har oplevet gjorde et meget stort indtryk på mig. Først var jeg chokeret, så blev jeg vred. Hun fortalte om sin tro og blev ved med at nævne præstens navn i kirken, så jeg sagde ”hvorfor snakker du hele tiden om den mand? Jeg er jo din mand! Jeg vil møde ham og stille den præst nogle spørgsmål!”. Så mødes vi med præsten og hans kone, og efter mange timers samtale tog jeg imod Jesus og fik et stærkt møde med Gud”.Så kigger Zhenis pludselig på mig og siger med overbevisning i stemmen: ”forstår du, jeg kendte ham virkelig! Jeg kendte virkelig Jesus, da jeg var barn, og nu er han kommet tilbage i mit liv! Det har bare forandret mig, og jeg bliver aldrig den samme igen. Jeg skal aldrig tilbage til Islam igen! Jeg var overbevist muslim, men nu er jeg blevet en overbevist kristen!”.
Zamira siger pludselig, ”I går kom mine forælder igen for at besøge mig, og de var samme med to imamer denne gang. Ham fra landsbyen og ham som er over vores område, og de lagde igen pres på os”.
”Men vi giver os ikke” siger Zhenis bestemt. ”Vi vil på ingen måde tilbage til islam, absolut ikke. Jeg er villig til at lide, om jeg så kommer dertil. Tilbage vil jeg ikke”.
Zamira istemmer: ”Heller ikke jeg, det kommer aldrig til at ske”.
Efterfølgende har ægteparret oplevet at blive angrebet fysisk og var også under dødstrusler. Derfor besluttede konvertitkirken i byen, med støtte fra Dansk Europamissions givere, at hjælpe Zamira og Zhenis med at flytte fra landsbyen til byen, hvor kirken ligger, da ægteparret ikke selv havde midler nok til at flytte.
