Pakistan

Hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne, Nyheder

10-årig kristen pige kidnappet og tvangskonverteret i Pakistan

Associated Press (AP) rapporterede i 2020, at omkring 1.000 piger med minoritetsbaggrund årligt kidnappes i Pakistan. Efter kidnapningen tvangsgiftes (nikah-ritualet) pigerne med ældre mænd og tvangskonverteres til islam.

Af Thea

Den 10-årige kristne pige Laiba Suhail er kidnappet og tvangskonverteret. Forældrene frygter nu, at hun er solgt til sexhandlere.

Del artikel

Et eksempel er den 10-årige kristne pige Laiba Suhail, som blev bortført fra sit hjem midt om natten i Faisalabad Distrikt den 12. februar 2024 af fire mænd på foranledning af en muslim, Shaukat Shah. En måned efter kidnapningen har myndighederne nægtet at retsforfølge den formodede gerningsmand, siger hendes far, Suhail Masih.

De kristne forældre til Laiba frygter, at hun kan blive solgt til sexhandlere, skriver Morning Star News.

Laiba hævder at være konverteret at egen fri vilje

“Den 15. februar informerede politiet os om, at Laiba havde indgivet en ansøgning til en dommer, hvor hun hævdede, at hun var konverteret til islam af egen fri vilje ‘efter at være blevet imponeret over islamisk lære’,” sagde Masih. “Vi tog straks hen til retten, hvor vi så vores mindreårige datter omringet af flere politimænd. Vi fik ikke lov til at tale med hende på trods af vores gentagne anmodninger. Politiet præsenterede hende senere for dommeren, hvor hun angiveligt gentog indholdet af ansøgningen. Hun forsøgte også at blive sendt til Dar Ul Aman [kvindekrisecenter], hvilket dommeren accepterede.”

Familien måtte se hjælpeløst til, mens Shah og politiet tog hans datter med til krisecentret.

“Vi kunne ikke gøre noget efter Laibas udtalelse i retten, som jeg mener blev fremtvunget under tvang,” sagde han. “Vi fik ikke mulighed for at spørge hende, under hvilke omstændigheder hun blev tvunget til at afgive denne erklæring.”

Masih stillede spørgsmålstegn ved, hvordan en 10-årig pige frivilligt kunne konvertere til islam, når hun ikke engang havde en grunduddannelse eller en religiøs uddannelse. “Det er en åbenlyst en løgn, at min datter har skiftet tro frivilligt,” siger han. “Den smule religiøse uddannelse, hun har, er fra kirkens søndagsskole. Hun har ikke haft noget med muslimer at gøre, fordi hun plejede at være hjemme hele dagen for at tage sig af sin mor og mig.”

Masih tilføjer også, at han har fået at vide, at Shah har taget hende væk fra krisecentret igen.

Ofrenes familier er ofte analfabeter og fattige

“Det er Shahs modus operandi,” siger Masih. “Ingen ved, hvad der sker med hans ofre, efter at de er blevet udleveret til ham. Vi frygter, at han og hans medsammensvorne er involveret i sexhandel, og at de sælger disse mindreårige piger, når de ser, at familierne ikke er i stand til at forfølge sagen yderligere i retten.”

En kristen pakistansk advokat Sumera Shafique siger, at hun har fundet flere lignende sager. Hun siger at ofrenes familier ofte er analfabeter og fattige, fordi gerningsmændene ved, at familierne ikke er i stand til at forfølge sagen yderligere. 

Læs ogs: Kristne piger kidnappes, tvangsgiftes og tvangskonverteres til islam

Den 55-årige far Masih er lam i begge ben, og hverken han eller hans kone er i stand til at arbejde på grund af helbredsproblemer. Han fortæller, at hans ældste søn, som er 25 år, er daglejer og familiens eneste forsørger. Laiba er den yngste af hans tre børn og blev født 12 år efter hans andet barn. “Jeg var nødt til at tage Laiba ud af skolen tidligt, fordi vi ikke havde råd til at give hende en uddannelse på grund af vores ringe økonomiske ressourcer,” siger han.

Dansk Europamission er ved udvikle et skoleprojekt i det nordvestlige Pakistan, hvor piger som Laiba kan få gratis skolegang på en kristen friskole. Det koster 1040 kr. at sikre, at et barn fra en fattig og forfulgt kristen familie kan få skolegang.  

Støt Pakistan: Skolegang til fattige kristne børn