I november var en gruppe på seks personer fra Dansk Europamission i Sri Lanka. Formålet var at møde fattige srilankanske præstefamilier, der har fået hjælp til selvhjælp af Dansk Europamissions givere. Hjælpen kan eksempelvis være geder, der kan avles, høns, der lægger æg, afgrøder, der kan dyrkes og hjælp til opstart af en lille butik. Præster, der planter nye menigheder, får nemlig ofte kun en lille løn for deres tjeneste, og derfor kan selvhjælpen være afgørende for præstefamiliernes økonomi.
Evaluering af projekter
Fra Danmark bestod teamet af tre studentermedhjælpere, Benjamin Laursen, Hannah Debel og Thea Gamborg, næstformand Hans-Henrik Johansen og generalsekretær Samuel Nymann Eriksen. Derudover var vores indiske eksterne evaluator med. Han har 25 års erfaring inden for udviklingsarbejde og har ledet projekter i bl.a. Afghanistan og Sudan. Han foretager grundige evalueringer af en række af Dansk Europamissions projekter, så vi kan kontrollere, at givernes penge anvendes i overensstemmelse med det formål, de er givet til.
Vision om besøget
Mødet udviklede sig lidt anderledes end planlagt. Det viste sig, at præsten og hans hustru bar på nogle tunge byrder og havde behov for at fortælle om vanskelige ting, de havde oplevet i tjenesten. Det danske team lyttede, bad med ægteparret og delte opmuntrende ord fra Bibelen ind i deres situation.
Til slut sagde præsten, at han nogle dage forinden havde fået en vision om, at han ville få besøg af hvide mennesker, men i visionen havde han også set en mørk person, der lignende inderen, der var med på holdet. Vi kunne således tage opmuntrede fra besøget med en fornemmelse af, at vi havde vandret i forudberedte gode gerninger.