For nogle måneder siden besøgte jeg iranske kristne i et naboland til Iran. De fik et grundkursus i Bibelen, herunder hvordan man deler sin tro.
I nogle timer blev undervisningen endog meget praktisk, da kursisterne skulle dele deres tro med andre iranere i det nærliggende indkøbscenter. Jeg gik rundt i indkøbscentret med to frimodige kvinder, som lyttede efter, om andre kunder talte persisk. De hilste på deres landsmænd, inviterede dem til et møde samme aften i en kirke og tilbød dem eksemplarer af Det Nye Testamente. Disse nye testamenter er Dansk Europamissions forbedere og givere med til at sponsorere. Jeg holdt mig i baggrunden under samtalerne.
Jeg blev slået over hvor imødekommende langt de fleste iranere var, men én samtale gjorde særligt indtryk. Kvinderne faldt i snak med en mand, der fortalte, at han var sayyid, som betyder, at hans slægt kan spores tilbage til Mohammed. Hans familie havde således høj status inden for islam.
Manden blev ikke kristen på stedet, men jeg husker stadig hans åbne og venlige ansigtsudtryk. Hvordan han lagde højre hånd på hjertet, da han tog afsked med kvinderne. Hvordan han tog imod Det Nye Testamente.
Hvis Mellemøstens folk på denne måde lytter – og senere tager imod Bibelens budskab – kan konvertitkirken fortsætte med at vokse i fremtiden, tænkte jeg.
Den mellemøstlige kirkes udtryk er i færd med at blive ændret, så den ikke længere hovedsageligt tegnes af kristne etniske mindretal som armeniere, kaldæere og assyrere. Det er sørgeligt og et tab for Mellemøsten, at disse grupper, på grund af forfølgelse og udfordrende økonomiske omstændigheder, emigrerer.
Disse kristne etniske grupper har deres egne sprog og kulturer, der adskiller sig fra de arabiske, tyrkiske og persiske befolkningsflertal i regionen. Det er anderledes, når muslimer kommer til tro på Jesus, da de typisk vil lytte til forkyndelse, bede og synge lovsange på deres modersmål. Dermed kontekstualiseres Bibelens budskab til flertalskulturerne i den muslimske verden, så kirkens kulturelle udtryk ændres radikalt.
I disse år kan vi fyldes med taknemmelighed over, hvordan mennesker fra befolkningsflertallene får et nyt liv ved troen på Jesus. Men kirkevæksten kan i en vis grad have udspring i et fravalg af islam, og et ønske om en fri, vestlig livsstil, snarere end et tilvalg af Bibelens budskab. Derfor må de nye troende oplæres, så deres tro slår dybe rødder i Bibelen.
Den nye konvertitkirke fødes under smerte. Ligesom en kvinde føder børn under smerte, fødes konvertitkirken gennem forfølgelse, diskrimination og lidelse. Mange oplever modstand i deres familier over for deres valg. Nogle kristne lider endda martyrdøden for deres tro.
Hjertelig tak fordi du står sammen med kirken i den muslimske verden. Din forbøn og støtte gør en positiv forskel for kristne, der risikerer forfølgelse, diskrimination og chikane, men også med egne øjne kan se, hvordan det tørre land grønnes, hvordan kirken igen spirer i de lande, hvor det kristne budskab allerførst blev forkyndt.
