Det fortæller den ukrainske præst Dmitry og fortsætter: Som dagene og månederne går, vænner man sig til krigen her i Ukraine. Hver dag hører vi luftalarmerne, og tit suser et russisk missil hen over min by Poltava eller slår ned et sted i byen eller byens kraftvarmeværk. Så er der mørkt igen, ingen lys og ingen strøm. Strømafbrydelser sker hele tiden, men de er blevet værre. Folk er nervøse og ængstelige, og alle frygter den kommende vinter.
Jeg tjener selv som pastor i en kirke her i byen. ”Livets Lys” heder vores kirke, for Jesus sagde ”Jeg er verdens lys. Den som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” (Johannesevangeliet 9:12)
Vi kristne har selv modtaget Jesus i vores hjerter, og vi ønsker at skinne i mørket og bringe dette lys til denne verden. – Som en af de lamper, vi deler ud til de mennesker, som ikke har lys i deres hjem længere.
Siden krigens start har vi prøvet at hjælpe mennesker i vores by, som vi kunne, men efter blot en måned begyndte vi at løbe tør for ressourcer. Da var det, at vi blev kontaktet af Dansk Europamission, som spurgte, om vi havde brug for hjælp, hvilket var som svar fra himlen på vores bøn.
Siden da har vi haft et rigtigt godt partnerskab med Dansk Europamission, som har hjulpet os flere gange i form af fødevarepakker og midler til humanitære formål, herunder tæpper, soveposer, lamper og brændstof og reparation af kirkens køretøjer, som vi bruger til at transportere hjælpen ud og til at redde mennesker væk fra krigszonerne.
Det var været til meget stor velsignelse, og det er vi meget glade og taknemmelige for.
Jeg og vores kirketeam siger stor tak til Dansk Europamission og dets partnere. Må Herren velsigne og lønne jer.
I er med til at tænde lys her i Ukraine, og gør det muligt for os at hjælpe, vidne og fortælle mennesker om Jesus, som jo er verdens lys og håb.
Bed for os, bed for Ukraine.
Der er håb, der er lys, og det skinner i mørket!