Ikke-kategoriseret

Mariam mistede mand og to børn i bombeangreb

Og fortæller her, hvordan lokale kristne syrere hjalp hende gennem sorgen

Af Samuel

Kirke i flygtningelejr i det nordlige Syrien, som til søndagens gudstjenester kan have flere hundrede besøgende.

Del artikel

Det er i denne tid 10 år siden borgerkrigen i Syrien begyndte. I 2014 blev der tilføjet endnu en dimension til borgerkrigen, da Islamisk Stat, ligesom i Irak, fordrev kristne og andre minoriteter. 

Dansk Europamissions givere har ydet en gigantisk indsats for de fordrevne og udsatte i Syrien. En af de allermest udsatte er Mariam, der er 55 år. Hun er kurder og blev fordrevet af islamistiske jihadister fra Afrin i det nordlige Syrien, da Tyrkiet de facto indtog provinsen. Nu bor hun sammen sit barn 30 kilometer fra Aleppo i en flygtningelejr mellem frontlinjen til de tyrkiskstøttede islamistiske styrker og det syriske regime.

Indtil 2018 levede Miriam i Afrin med sin mand og deres tre børn. Hun var muslim og fulgte islams regler om bøn, faste og læsning af Koranen. Da de tyrkiske tropper og deres jihadistiske allierede angreb, døde hendes mand og to af hendes børn, da en bombe eksploderede
Mariam og hendes ene søn var ikke hjemme, da bomben eksploderede. Da hun kom hjem, fandt hun sin mand og sine to børn døde. Med alt tabt flygtede Mariam og hendes søn til den kurdiske flygtningelejr mellem de to frontlinjer og bosatte sig der i et telt. 
Hun var ødelagt, frustreret og gav Gud skylden for alt, hvad der var sket med hende. ”Hvorfor har du taget min mand og mine børn, Gud?” råbte hun.

Da vores projektpartner distribuerede nødhjælp (mad, hygiejneartikler og corona-forebyggelse) til flygtningene i lejren, bad lejrens beboere nødhjælpsholdet om at besøge Mariam.

To kvinder fra nødhjælpsholdet gik til hendes telt, men vidste ikke, hvordan hun ville reagere. Hun fortalte dem om alt, hvad der var sket med hende. Hun græd: ”Hvorfor vil Gud tage min mand og mine børn?” De kristne kvinder trøstede Mariam og fortalte hende, at den Gud vi tror på, ikke er en grusom Gud. De fortalte, at vores Gud er kærlighed, og at Han vil hjælpe hende overvinde alt det had og den ødelæggelse, som hun har oplevet. Ved nødhjælpsholdets næste regelmæssige distribution spurgte Mariam vores kristne partnere, om de kunne give hende en bibel at læse i.

Efter nogen tid blev Mariams søn syg med feber, og hun tilkaldte de kristne kvinder og spurgte dem, om de ikke ville bede for hendes søn. Mariam blev inviteret til et bedemøde i en kirke, og hun kom til kirken, mens hun holdt Bibelen i hånden, og spurgte, om de ville bede for hendes søn.

Hun sagde:”Jeg er muslim, men da jeg så hvor stor kærlighed I har i jeres hjerter, ved at hjælpe alle –uden at gøre forskel – ville jeg vide mere og komme i kirke. Jeres bøn og helbredelsen af min søn er en velsignelse for mig. I trøstede mig og hjalp mig gennem denne svære tid – tusind tak.” Nu kommer Mariam og hendes søn regelmæssigt i kirken, og hun hjælper nødhjælpsholdet som frivillig med distribution af nødhjælp i lejren.

Det er på grund af støtte fra kristne i Danmark at Mariam ikke alene fik nødhjælp, men også trøst og opmuntring i en meget svær tid. Der er mange kvinder, mænd, drenge og piger i Syrien, der lider. Covid-19 har blot forværret den dybe krise, landet befinder sig i.

Tak om du vil bede for kirken i landet. Kirken er selv meget udfordret, men med dansk støtte rækker tilbageblevne forfulgte, men modige kristne ud til de allermest udsatte. Du kan også med din gave sikre, at de lokale kristne får mulighed for at række en hjælpende hånd til mennesker i nød. 

Støt Syrien: Nødhjælp til kristne og andre fordrevne