Kære søstre og brødre,
Vi har erfaret, at Gud i sin rige nåde har sørget for os som et træ, der er plantet ved bækken, og vi takker ham for alle de velsignelser, han har udøst over os.
For nylig er beboerne nær grænsen blevet bekymrede, fordi mange mennesker og store mængder gods krydser grænsen. De ernervøse for coronavirussens indtog, og man har derfor gjort mange tiltag for at forhindre dens udbredelse. Disse inkluderer sundhedsfaglig kontrol med udenlandske og lokale forretningsfolk samt indenrigsrejsende og tætpakkede markeder, herunder observation og eventuel isolation af de formodet smittede. Lokale læger besøger landsbyer og opsporer borgere, som har feber og lungebetændelse, men som ikke reagerer tilstrækkeligt på almindelig behandling, hvorefter de isoleres. På trods af at tiltagene for at forhindre virussens spredning kan virke talrige og vidtrækkende, er de tilsyneladende utilstrækkelige. Manglen på især håndsprit og mundbind er yderst problematisk, og dette tilskynder smuglere til – på nærmest patriotisk vis – at smugle disse ting over grænsen. De mange restriktioner i området langs grænsen ser ud til at have standset virussens fremmarch, men til gengæld døjer folk med bivirkningerne: Markedsprisernes himmelflugt og den massive varemangel er en voldsom byrde i almindelige folks dagligdag.
Alligevel tænker vi på Davids ord i Salme 139,14: ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!” og fra Salme 139,17-18: ”Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.” Vi mindes de gange, hvor vi i fortid og nutid har gennemlevet trængsler og nødsituationer, og vi kan ikke undgå at blive dybt berørt af vores himmelske fars godhed, nåde og kærlighed, som er mere talrig end sandet på stranden, og som er kommet os til hjælp i vores hjælpeløshed. I Johannesevangeliet 14,27 står der: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” Hvor er det godt at vide, at Gud kender til vores trængsler, når vi vandrer i dødens skygge. Når vi rammes af frygt, angst, bekymring og håbløshed, udøser han sin fred og glæde, så vi kan leve med Guds riges fred og glæde som et åndeligt liv i vores krop og hjerte.
Til sidst vil vi gerne takke vores brødre og søstre i Danmark og over hele verden – en vidunderlig Guds familie – og vi beder om, at Gud vil lægge sine velsignelser og nåde til det nye år. Vi beder for jeres sundhed og sikkerhed.
De bedste hilsner,
En nordkoreansk kirkeleder
Kære brødre og søstre,
Jeg hilser jer med Herrens fred.
I den nuværende situation, hvor coronavirussen har bidt sig fast, har regeringens forebyggende tiltag for nylig skabt forskellige problemer for undergrundskirken. Det er eksempelvis blevet dobbelt så dyrt at rejse mellem landets regioner, da antallet at checkpoints mellem de forskellige distrikter og underdistrikter er forøget. Der ligger hindringer skjult her og der, men fordi vi ved, at Gud tillader os at samles som ét legeme, der deler troen i fællesskab, vandrer vi fremad som en pilgrim, der tillidsfuldt følger Herren.
Først og fremmest takker vi jer og vores brødre og søstre i Danmark, Rusland og resten af verden. Guds nåde og velsignelser er talrige.
De bedste hilsner,
En nordkoreansk kirkeleder
