Kasakhstan

Ikke-kategoriseret

Interview: Serik trodser forfølgelse for at følge Guds kald

Serik fører retssager for forfulgte kristne. Samtidig giver han og hans kirke mad og tøj til udsatte familier i det overvejende muslimske Kasakhstan – med støtte fra Dansk Europamissions givere.

Af Jonas Mølgaard

- Midt under børnearrangementet væltede 12 politifolk ind og lagde mig i håndjern foran de 100 børn og 200 forældre, fortæller Serik. (Zurijeta/Shutterstock)

Del artikel

Jeg mødteSerik* i Kasakhstan, hvor han fortalte migsin historie:– Jeg er født ind i en kristen familie i Kasakhstan. Lige fra jeg var helt lille, har jeg hørt evangeliet. Min bedstemor kom i den ortodokse kirke og har altid været personligt kristenHele min opvækst har hun opdraget mig i den kristne tro, og hun førte mig til Jesus i en meget ung alder. Det er jeg hende meget taknemmelig for.

– I1990 begyndte Sovjetunionen at smuldre, og der kom mere og mere frihed i Kasakhstan. Folk var åbne for evangeliet, og selvom Kasakhstan stadig var en del af Sovjetunionen, kunne de kristne nu evangelisere offentligt og arrangere store møder. En dag var der et stort evangelisationsevent i min by, hvor 55.000 mennesker deltog – og jeg var heldigvis én af dem. Det var første gang, jeg mødte evangeliske kristneTil det møde tog jeg beslutningen om at overgive mit liv til Gud og til kirken. Arrangementet varede en hel uge, og jeg kom hver dag.Allerede et par dage efter arrangementet gik jeg ud og købte min egen bibelJeg havde besluttet mig for at opsøge menigheden efterfølgende, men jeg mistede kontaktoplysningerne til kirken og vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen. De næste femår havde jeg ingen kontakt til en kirke – lige indtil jeg tilfældigt ved en fødselsdag i 1996 mødte én, der kendte kirken. Endelig fik jeg adressen. 

Vinder retssager for forfulgte kristne

– Efter flere år i menigheden fik jeg mulighed for at komme på bibelskoleJeg greb chancen,og undervejs på opholdet startede vi en ny kirke op i den by, hvor jeg boede. Et år efter første gudstjeneste blev jeg indsat som præsti menigheden. Det var meget stort for mig at være med til at lede menigheden.Jeg fik ansvaret fordet diakonale arbejde. Jeg brændte for at række ud og hjælpe mine medmennesker.Men når vi prøvede at få projekter op at køre, mødte vi en masse juridiske problemer, som forhindrede os i at kunne hjælpe folk. Jeg følte, at det var her, jeg skulle bruge min energi. Jeg havde ingen erfaring med jura, men jeg følte, at Gud kaldte mig til at tage kampene. Jeg købten masse bøger og prøvedeat dygtiggøre mig i de juridiske spørgsmålI dag fører jeg mange retssager for kirken, og takket være Gud vinder vi mange af dem. Jeg tror på, at Gud har givet mig gaverne til at føre retssagerne for kirken – også selv om jeg ikke er uddannet til det. 

Blev lagt i håndjern foran 100 børn og 200 forældre

– For flere år siden blev jeg selv anholdt og forhørt på grund afmit arbejde i kirken. Det var under et arrangement, vi kaldte for ”Børnenes dag”.Vuddelte gaver til fattige børn i lokalområdet og holdt en fest. Midt under arrangementet væltede 12 politifolk ind og lagde mig i håndjern foran de 100 børn og 200 forældre, som deltog i festen. Da jeg blev ført væk, var der meget uro blandt forældrene, og flere råbte til politifolkene, at de skulle lade mig være. På politistationen blev jeg forhørt i to timer. Min kirke blev beskyldt for at være en sektog for at afholde ulovlige arrangementer. Forældrene blev meget vrede, da de hørte, hvad jeg blev beskyldt for. Efter det lange forhør blev jeg løsladt under den forudsætning, at jeg skulle aflægge fuldt regnskab for kirkens handlinger. Dagen efter tog jeg min præstekjole på og gik på politistationen. Med mig havde jeg fire store ringbind. De var fyldt med dokumenter fra de sidste tre år. Borgmesteren kiggede nøje hver eneste sideaf regnskabet igennem og måtte til sidst undskylde. Jeg slap med en reprimande om, at jeg skulle give besked en måned før næste arrangement. 

Kirkens sociale arbejder nedbryder skepsis mod kristne

– Jeg er sikker på, at de vrede forældre har været med til at presse myndighederne til at løslade mig. Jeg har endda hørt fortællinger om, at embedsmænd er blevet sure på borgmesteren, fordi han har været hård mod kirken. Når de ser, at kirken hjælper fattige og gør et godt arbejde,skaber det et positivt syn på kirken, og det mindsker presset på de kristne. Vi hjælper bl.a. fattige familier ved at uddele poser med mad og tøj, så de kan overleve. Mange af familierne modtager ikke hjælp fra det offentlige. Når vi hjælper disse familier, ser borgerne i vores by, at de kristne hjælper selv de svageste i samfundet. Det er med til at nedbryde fordommeom kristne og fører endda flere kasakhere til tro på Jesus. 

– For nogle kristne i Kasakhstan er forfølgelsen for hård, og de vælger at rejse ud af landet. Jeg fordømmer dem ikke, for det er deres valg at rejse. Men det gør mig alligevel ondt. For hvis vi alle forlader Kasakhstan, har vi så været tro mod kaldet og opgaven, som Gud har givet os?Jeg tror, at vi skal være udholdende. Vi skal være tro mod kaldet til at udbrede Guds ord – også her i Kasakhstan. Også når vi bliver ramt af forfølgelsen. Jeg husker det ord, som står i BibelenHar de forfulgt mig, vil de også forfølge jer.Når forfølgelsen virkelig kommer, er jeg afhængig af Gud. Jeg må stole på, at han kan føre mig igennem de hårde tider. Han har lovet, at han ikke lader mig i stikken – og det stoler jeg på. 

Serik er præst,og hans menighed hjælper de fattigste i samfundet gennem et suppekøkken, hvor de kan få varme måltider og gennem uddeling af poser med mad og tøj. Flere kasakhere bliver nysgerrige på, hvorfor de kristne hjælper dem. Det åbner deres øjne for den kristne tro.

*Navnet er ændret af sikkerhedshensyn 

Støt Forfulgte kristne generelt