Under en rejse til Mellemøsten interviewede jeg Parwana (dæknavn), som leder et af Dansk Europamissions projekter for udsatte kvinder,og spurgte til betydningen af tilgivelse. Hun har selv oplevet tilgivelsens under. Som barn var hun udfordret af sin faders flerkoneri, som skabte jalousi mellem mødrene og deres børn – for hvilken mor kunne far bedst lide? Desuden slog hendes mand hende i første del af deres ægteskab, inden han blev kristen.Men i alt dette har hun tilgivet – og lærer andre at gøre det samme.
Vil du fortælle om dit arbejde?
– Kort fortalt er jeg med til at drive et krisecenter, som hjælper ofre for vold i hjemmet, handlede kvinder og tidligere prostituerede. Vores arbejde består i at tage imod kvinderne, som åndeligt, følelsesmæssigt og fysisk er helt ødelagte. Vi er et team som sikrer, at de får sjælesorg, læge- og advokathjælp, hvis det er nødvendigt, samt træning i eksempelvis at sy, lave smykker, lave mad i cafeer og cateringvirksomheder, så de selv kan tjene penge på en positiv måde i fremtiden.
Hvad er målet for kvindernes ophold på hjemmet?
– At lære dem hvordan de skal begå sig som selvstændige kvinder uden for prostitutionens og voldens verden. Kun få af kvinderne har forståelse for sund forvaltning af de penge, de tjener. Derfor lærer vi dem at lave et budget og få en fast struktur i dagligdagen.Dette gør vi helt lovligt og åbent, men under myndighedernes radar underviser vi dem også i, hvad Bibelen siger om tilgivelse, selvværd og livet.
Hvordan italesætter medarbejderne tilgivelsen?
– Vi har en god indgangsvinkel i vores overvejende muslimske land, da der ofte tales om himmel og helvede. Gerningerne afgør, hvor du ender. Lægger man derfor to og to sammen, så ender prostituerede i helvede. Denne fordømmelse fra samfundetåbner op for, at vi kan italesætte Guds kærlighed, som er vist igennem Jesus. Kvinderne har nemlig et inderligt ønske omat behage Gud, men de kan ikke og ved ikke, hvordan de skal komme igennem livet, velvidende at de kommer i helvede.
Hvordan oplever I, at kvinderne møder undervisningen om tilgivelse?
– Det er individuelt. Vigtigt er det at nævne, at vi ikke tvinger nogen til at tilgive de mænd, som har forgrebet sig på dem. Det er frivilligt, men vi forsøger selvfølgelig at gøre vores til, at de først og fremmest skal tilgive sig selv for derefter at tilgive de andre mennesker, som har været involveret i deres prostitution.Jeg ved også, at kvinderne imellem hinanden er gode til at opmuntre hinanden til at tilgive og ikke bare prøve at ’komme videre’.
Hvordan foregår jeres undervisning?
– Tilgivelse er jo et bredt emne, som vi tager i små bidder alt efter, hvad kvinderne er klar til at høre om. Vores team består af forskellige kvinder, som kommer ind på livet af de udsatte kvinder. Når vi er kommet tæt på kvinderne, giver vi besked til vores seminarholder, hvisde har særligt brug for undervisning i et specifikt emne.Seminarerne er obligatoriske for alle projektdeltagerne. Her er også plads til spørgsmål, så her hører kvinderne også hinandens historier og omhvordan de hver især arbejder med tilgivelsen, slutter Parwana.
“Deres sår stikker dybt. Det er ikke kun én mand de skal tilgive for én gang. Det er mange mænd over lang tid. “
Kvinderne som kommer ind på tilflugtsstedet og jobtræningscentret oplever ikke alene, at der endelig er nogen, som inkluderer dem, hører dem og ser dem – men ogsåat der er en anden vej end prostitution. De mødes af kærlighed, tålmodighed og lyttende ører iet land, hvor prostituerede nogle gange ansesfor at være på lige fod med dyr og desuden får at vide, at de kommer i helvede. Deres sår stikker dybt. Det er ikke kun én mand de skal tilgive for én gang. Det er mange mænd over lang tid. Parwana siger dog med et smil på læben: ”Nogle af kvinderne bliver forvandlede i mødet med Guds tilgivelse.”
Tak for enhver gave, som støtter udsatte kvinder i den muslimske verden.
