“Kirgisistan udvikler sig hele tiden,” fortæller en lokal kirkeleder til Dansk Europamission. “Loven om religionsfrihed er faktisk ikke en dårlig lov. Der er nogle restriktioner, men de er hovedsageligt rettet mod de radikale islamister. Selvfølgelig skal vi følge reglerne, fordi vi som kirker også er religiøse organisationer.”
Hvad drejer den nye lov sig om?
– Lige nu skal man være registreret for at have en religiøs organisation, og man skal have mindst 200 mennesker registreret. De behøver ikke være medlemmer af kirken, men der skal være 200 mennesker, som synes det er en god idé, og som kan være initiativtagere til kirken. Det kan være ikke-troende, som støtter dig. Derfor er det svært at starte en kirke – men det er dog muligt. Hvis den nye lov bliver vedtaget, ved vi ikke, hvad konsekvenserne bliver. Måske vil de have alle kirkerne til at registrere sig på ny. Det håber vi ikke, for det vil medføre en masse bureaukrati.
Bliver de kristne behandlet anderledes i forhold til indkomst eller jobs?
– Det afhænger af, hvor de er. I byen gør de ikke. I landsbyer og andre områder gør de desværre. De bliver set på, som om de har forrådt deres skæbne, og mange bliver ramt personligt. Hvis en muslimsk arbejdsgiver eksempelvis ved, at du burde være muslim, men er kristen i stedet for, vil han måske ikke give dig et job. Der sker forfølgelse i disse områder. Men i byerne er det anderledes, for dér er man nok mere uddannet, og der bekymrer man sig i højere grad om kvalitet og professionalisme.
Bliver de muslimske konvertitter behandlet værre, og er der nogen forskel på forfølgelsen fra én gruppe til en anden?
– Ja, selvfølgelig. Hvis en person med muslimsk baggrund konverterer fra islam, bliver han behandlet meget værre end andre. Hvis en russer, koreaner eller ukrainer kommer til tro, er folk ligeglade, men hvis en kirgiser kommer til tro, vender hele lokalsamfundet sig ofte mod vedkommende. I landsbyer vil hele landsbyen, deres familie og nære relationer vende sig mod konvertitten, hvis de har muslimsk baggrund. De bliver betragtet som forrædere mod deres skæbne og deres kultur.
Har du noget, du gerne vil sige til kristne i vesten og i Danmark? Hvordan skal de reagere på disse historier fra Kirgisistan?
– Vi vil helt sikkert sætte pris på jeres bønner. Det er noget, der er virkelig brug for, så sandheden bliver stærk, så kirken i Kirgisistan bliver stærk og så en evangelisationsbevægelse kan finde sted.
– Jeg vil gerne sige noget mere. Jeg vil gerne invitere folk til at komme til Kirgisistan. Det er et åbent land for jer, og folk fra vestlige lande kan komme uden visum og flyve ind uden problemer. Man kan tjene og hjælpe en masse lokale kirker. Vi har f.eks. nogle gange et hold fra udlandet, der hjælper os med engelskundervisning eller noget andet, hvor vi kan have mange elever. Derigennem kan de lokale kristne bygge en relation og et venskab op og dele evangeliet med ikke-kristne kirgisere. Det er altid godt, når vi har sådan et partnerskab, og jeg tror, den bedste måde at starte det på er ved at komme herned, slutter han.
Over store dele af Centralasien oplever kristne at blive forfulgt for deres tro. Dansk Europamissions givere støtter disse kristne og giver dem mulighed for at dele evangeliet med deres landsmænd.
