Irak

Nødhjælp og udviklingsprojekter

COVID-19: Militæreskorte til kristne nødhjælpsarbejdere i Irak

Af Samuel

SONY DSC

Del artikel

I Nordirak har regeringen givet militæreskorte til de lokale nødhjælpshold, som Dansk Europamissions givere støtter, så de kunne komme gennem de mange checkpoints under nedlukningen som følge af covid-19. Ligeledes var der eskorte ved indkøb af mad og transport mellem byer.

Uddelingen af mad og hygiejneartikler er afgørende, da regeringen mangler penge og frygter social uro, hvis indbyggerne sulter. De kristne nødhjælpshold hjælper de fattigste af de fattigste, minoriteter og kristne i afsidesliggende områder.

Regeringen ønskede, at maduddelingen skulle fortsætte. Dermed kan kirken bringe håb og bidrage til stabilitet i en krisetid. Kirken i Irak har gennem flere år mødt megen modstand fra islamister, bl.a. gennem bombeangreb og Islamisk Stats brutalitet – men særligt i de kurdiske selvstyreområder har kirken en vis frihed, og myndighederne ser den som en troværdig og langsigtet samarbejdspartner, ikke mindst i denne tid.

Støt Irak: Nødhjælp til kristne og andre minoriteter