”Hvis det ikke var for tidligere generationers trofaste tjeneste, ville der ikke være en kirke i den lille by ved grænsen til Iran. Og uden den kirke ville jeg ikke være kristen i dag. I den kirke ændrede alting sig for min familie,” fortæller 16-årige Mojgan til Dansk Europamissions samarbejdspartner, Elam.
”Min far var rettroende muslim, og han var parat til at blive martyr for islam. Han planlagde at rejse fra Iran til Europa for at omvende europæere til islam. Han var en meget vred mand. Min mor planlagde også at rejse til Europa – men i hemmelighed planlagde hun at blive skilt fra min far, når de nåede frem.
Min far var rettroende muslim, og han var parat til at blive martyr for islam. Han planlagde at rejse fra Iran til Europa for at omvende europæere til islam – Mojgan
Men på vejen til Europa blev mine forældre inviteret ind i kirken i den lille by ved grænsen. På grund af det vidnesbyrd, de mødte i kirken, vendte mine forældre sig til Jesus og blev fuldstændig forvandlet. Min far, som før var bitter og voldelig, er nu både blid, omsorgsfuld og vis. Min mor, som før var tynget af uro, er kærlig og ved altid, hvordan hun kan få os til at grine. I dag er de fantastiske forældre, og de er dybt forpligtede i deres ægteskab.
For mig var det skelsættende at opleve den forandring, Gud skabte i mine forældres liv. Det var en af de afgørende årsager til, at jeg selv blev kristen. I dag elsker mine søskende og jeg alle Jesus.
Og vi er ikke de eneste. Der er tusinder af unge i og omkring Iran, hvis liv er blevet forvandlet af Jesus. I det altovervejende muslimske land, min familie nu bor i, er der mange børn og unge i kirkerne. De kommer alle fra en muslimsk baggrund. Ligesom jeg er de ikke blot selv blevet frelst – mange af dem har også oplevet forsoning i deres familier.
Det er bestemt ikke let at følge Jesus her. Vi står over for vores egne vanskeligheder. Mange er flygtninge uden et hjem. Mange bliver drillet for deres tro. Mange af dem, der stadig bor i Iran, oplever forfølgelse. Nogle oplever, at deres forældre bliver sat i fængsel.
Oven i det har vi alle de almindelige udfordringer og fristelser, som andre teenagere også kæmper med. Men vi er en ny generation af Kristus-efterfølgere, og vi forsøger at stå fast. Mænd og kvinder bragte store ofre for at dele evangeliet i Iran i fortiden. De fik ikke lov til at se frugten af deres arbejde: At mange iranske unge – som mig – bliver frelst i denne generation.
Nu ønsker min generation at være trofaste disciple og spille sin rolle i Guds historie. Tak for, at I står sammen med os,” slutter hun.
Tak om du vil bede for kirken i Iran og række en hjælpende hånd til lokale kristne, så de kan give Det Nye Testamente til mennesker, der længes efter at opleve Guds kærlighed. Det koster 40 kr. at sikre, at et eksemplar af Det Nye Testamente smugles ind i Iran eller nabolande, hvor der også bor iranere.