Mahmoud Alavi er islamisk lærd, konservativ politiker og sikkerhedsminister (Billede: Tasnim News Agency)
”Kristendommen bliver mere og mere udbredt i dele af Iran”, udtalte Mahmoud Alavi, Irans sikkerhedsminister i en tale til shiamuslimske lærde den 4. maj i Qom, byen med mange uddannelsesinsitutioner.
Alavi bekræftede også, at hans sikkerhedsministerium havde stævnet og afhørt kristne konvertitter. Det er en offentlig indrømmelse af systematiske overtrædelser af Irans forfatning, hvori der står, at ”ingen må mishandles eller sættes under pres blot for at bekende sig til en bestemt tro”.
Han nævnte ikke, at mange konvertitter også udsættes for at blive tilbageholdt – ofte i isolationsfængsel – i uger eller måneder uden at der bliver rejst anklage mod dem, og uden adgang til en advokat. Nogle bliver udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, mens de er varetægtsfængslet.
Alavi prøvede tilsyneladende at nedtone betydningen af konverteringerne ved at forklare, at ”disse konvertitter er almindelige mennesker, der fx sælger sandwiches og den slags”. Men virkeligheden er, at mennesker fra alle dele af samfundet kommer til Kristus over hele Iran.
Bed for, at det internationale samfund må bruge Alavis udtalelser til at stille Iran til ansvar for mishandlingen af kristne konvertitter. Bed også for de islamiske lærde, som lyttede til Alavi, at det må lede til en nysgerrighed omkring Kristus hos dem.
Bed for de kristne, som lige nu bliver tilbageholdt og forhørt – om visdom i de svar, de giver, og for fred, styrke og trøst.
Tak om du vil bede for kirken i Iran og række en hjælpende hånd til lokale kristne, så de kan give Det Nye Testamente til mennesker, der længes efter at opleve Guds kærlighed. Det koster 40 kr. at sikre, at et eksemplar af Det Nye Testamente smugles ind i Iran eller nabolande, hvor der også bor iranere.