Det har jeg spurgt en af Dansk Europamissions kontakter i Sydkorea, Tim Peters, om. Han har i 22 år hjulpet nordkoreanere i krise, herunder forfulgte kristne.
Hvad er resultat af mødet i juni mellem Kim Jong-un og Donald Trump?
– Mødet var godt hvad angik personlig kemi og stemning, men hvad angår konkrete resultater, var erklæringen meget udvandet. Trump forstod Kim således, at han forpligtede sig til atomnedrustning, men spørgsmålet er, om Kim mente det samme. Mit håb er spinkelt.
Har mødet haft resultater for mennesker i Nordkorea?
Nej, almindelige borgere har ingen gavn haft af dette møde, i det mindste ikke på kort sigt.
Hvad er resultatet af møderne mellem Kim Jong-un og Sydkoreas præsident Moon Jae-in?
Hr. Moon har været usædvanligt proaktiv, taget initiativ og rakt ud til Kim Jong-un, særligt på et tidspunkt, hvor tonen mellem USA og
Nordkorea var krigerisk. Det blev demonstreret af den varme velkomst, Nordkorea fik til vinter-OL.
Personligt mener jeg, at Moon skal have ros for at gøre noget ved Nordkorea-spørgsmålet, men jeg mener også, at han løber en risiko for at blive manipuleret af det nordkoreanske regime.
Hvad er en god aftale for Sydkorea?
At Nordkorea tilintetgør sine atomvåben. Det er let for Nordkorea at love med ord og på skrift, men disse våben er faktisk det bedste kort, Nordkorea har på hånden over for omverdenen. Kim Jong-un og Nordkorea vil ikke ende som Libyen, hvor Gaddafi opgav sine atomvåben, men ingen hjalp ham, da han blev angrebet og efterfølgende led en ydmygende død.
Hvad er perspektiverne for genforening?
Vi kan altid håbe, men de to sider er vokset fra hinanden de sidste 70 år, siden Koreakrigen begyndte. Der er mulighed for skridt hen imod genforening, eksempelvis gennem økonomiske samarbejdsprojekter, som det tidligere industrikompleks i Jaesong, som Sydkorea dog trak sig fra, da pengene, som Nordkorea tjente, blev brugt på atomoprustning. Turistprojektet ved Kumgang-bjerget er et andet eksempel, hvor sydkoreanere kunne komme på ferie i Nordkorea, men det blev standset, da en sydkoreansk turist ved en fejl blev dræbt af en nordkoreansk soldat.
Disse projekter var succesfulde i en periode, og Moon vil gerne påbegynde lignendeprojekter og trinvist skabe samarbejde og eventuelt på sigt nå genforening.
Efter min mening opfattes genforening i Sydkorea som, at alle borgere skal have lige rettigheder, mens Nordkorea opfatter genforening som forening under Kim-familien. Derfor må man vælge definition, og derfor tror jeg også på, at en trinvis tilgang, over en generation eller to, er den eneste farbare vej. Jeg kan dog ikke vide, om der sker store omvæltninger, der fremskynder processen.
Jeg ved, at sydkoreanske kristne har bedt for genforening, men den velkomst, nordkoreanske flygtninge får i Sydkorea, er ikke altid varm. Måske prøver Gud os med de få tusinder, der kommer i øjeblikket, bl.a. med hjælp fra Dansk Europamissions givere, og ser, om Han kan betro os, at grænsen åbnes og nordkoreanere strømmer hertil.
Den unge generation af sydkoreanere oplever, at nordkoreanske flygtninge er en byrde for samfundet, som får sociale ydelser, de ikke selv får. Kirken bør være på frontlinjen, da den i modsætning til andre civilsamfundsorganisationer kan arbejde med disse spørgsmål ud fra et åndeligt perspektiv og på en anden måde gøre op med bitterhed og arbejde for forsoning.
Jeg vil også sige, at Dansk Europamissions givere bidrager i denne forsoningsproces – og endda på sigt til genforening – på en meget praktisk måde ved at give medicin til syge inde i Nordkorea, såsæd til sultne, så de kan dyrke grøntsager og ved at hjælpe flygtninge. Gennem denne hjælp kan hundredvis af nordkoreanerne mærke, at der er nogen udefra, som har omsorg for dem. En dag kommer vi til at
se, hvordan de små ting, vi gjorde, har gjort en stor forskel.
Kan styret i Nordkorea falde ligesom de socialistiske regimer i Østeuropa?
De nordkoreanske flygtningelejre drives efter stalinistisk forbillede, og hvis nogen skulle forsøge at vælte styret, vil ikke blot de, men også deres familie komme i fængsel. På den måde synes jeg, at det nordkoreanske styre er diabolsk, da det skader slægtninge, børn og ægtefæller, når nogen kæmper for frihed for folket. Det er som et ondt, åndeligt fæstningsværk.
Og hvordan kan undergrundskirken overleve? Den lader jo til at trives?
Det er helt korrekt, hvad du siger, og jeg vil tilføje et skriftsted: blev synden større, er nåden blevet så meget desto større (Romerbrevet 5:20b). Synden i Nordkorea er ubegribelig – hvad der sker i fangelejrene, hvor der er eksempler på, at mødre får deres børn tvangsaborteret, og mennesker tortureres på umenneskelig vis, men Bibelen lover os, at nåden vil være større. Selv under et ondskabsfuldt regime som det nordkoreanske oplever undergrundskirkens Guds nåde og indgriben, slutter Tim Peters.
