Billedet ovenfor: Pastor Ariyaratne med sine køer.
Jeg har spurgt en af vore lokale kontakter, Monroe, hvilke typer modstand præstefamilier møder, samt hvordan hjælp til selvhjælpsprojekterne gør en positiv forskel for dem og landsbyerne.
Hvordan er situationen for præster og deres familier, som planter kirker i landsbyer, hvor de bliver udsat for forfølgelse?
Sri Lankas historie er nært knyttet til buddhismen, og derfor har buddhismen, selv i dag, en særlig status. Blot 21% af de 38.000 landsbyer i landet har hørt evangeliet, og kirkeplanterne i Sri Lanka er opsatte på at ændre det tal. De tror på, at det er deres kald at række ud til de 30.000 landsbyer, som ikke endnu har hørt om Kristi kærlighed. I overensstemmelse med Guds vilje forlader de deres hjem og flytter ud i afsidesliggende landsbyer, hvor de skaber et hjem for deres unge familier, selv midt i den yderste fattigdom og forfølgelse. I de fleste tilfælde protesterer landsbyboerne imod at præsterne flytter til landsbyen. Der er en udbredt mistro til og uvilje mod kristne pastorer i disse landsbyer.
Blot 21% af de 38.000 landsbyer i landet har hørt evangeliet, og kirkeplanterne i Sri Lanka er opsatte på at ændre det tal.
Det er ikke let at evangelisere i disse områder. Præsterne, deres huskirker og familier er ofte sårbare over for angreb. Der er eksempler på, at præstefamilierne nægtes adgang til basale fornødenheder såsom vand og elektricitet. I nogle tilfælde nægter butikkerne i området at sælge varer til dem. Mange børn af kristne forældre bliver udsat for meget svære udfordringer i de lokale skoler, hvor de tvinges til at lære buddhistiske ritualer og bliver udsat for diskrimination af deres lærere og klassekammerater.
I flere landsbyerne vokser de nyplantede kirker, bl.a. fordi landsbyboerne ser, at præsterne har omsorg for udsatte i lokalsamfund.
For at gøre ondt værre, er de fleste evangeliske kirker i Sri Lanka ikke i stand til at støtte kirkeplantere økonomisk. Derfor er beslutningen om at tjene i unåede områder virkelig et risikabelt spring for disse pastorer. De er fuldstændigt afhængige af Guds forsørgelse, og betragter den støtte, de modtager i form af hjælp til at opbygge en tilværelse, som Guds nåde over deres liv. Denne støtte giver også megen opmuntring for disse kirkeplantere, som ofte føler sig modløse på grund af den fattigdom og forfølgelse, de befinder sig midt i.
Hvilken gavn får pastorerne og deres familier af hjælp-til-selvhjælps-projektet?
Fattigdom er den største udfordring for mange pastorer, som tjener i Sri Lankas landsbyer. Med fuldtidstjeneste finder de det vanskeligt at finde andet arbejde, eftersom deres menigheders åndelige behov er deres førsteprioritet. I de fleste tilfælde tager pastorerne jævnligt på besøg i folks hjem for at tjene de menighedsmedlemmer, som ikke kan komme til de ugentlige gudstjenester på grund af manglen på transportmuligheder i disse områder, og også fordi de ikke har råd til busbilletten.
Billedet: Præstesøn med geder, som familien opdrætter.
Ofte betaler menighederne først tiende, når høsten kommer i hus, eller også slet ikke i visse tilfælde. I sådanne situationer lider pastorernes familier, især de børn, der går i skole, da deres uddannelse bliver påvirket af deres familiers fattigdom. Derfor er selvhjælps-projekterne en stor hjælp for pastorerne til at få et levebrød, og er virkelig en velsignelse. Pastorerne finder det let at beskæftige sig med dyrehold, fjerkræ og landbrug i deres hjem med familien som hjælpere. Denne form for arbejde lader dem fortsætte deres tjeneste. Den faste indtægt hjælper dem også med at betale for husholdningsudgifter og deres børns skolegang. De fleste pastorer udvikler også deres erhverv, som de lokale kristne kan få gavn af. I flere landsbyer vokser de nyplantede kirker, bl.a. som følge af, at landsbyboerne ser, at præsterne har omsorg for udsatte i deres lokalsamfund og ikke kun bruger indtægterne fra selvhjælpsprojekterne til at hjælpe mindrebemidlede kristne, men også andre i landsbyen der har brug for hjælp, slutter Monroe.
Ebeneser er et godt eksempel på en fattig præst, der har modtaget hjælp til selvhjælp. Læs mere her – “Den fattige srilankanske præst Ebeneser fik hjælp til selvhjælp”.
Hjælp til selvhjælp
Side 2012 har Dansk Europamissions givere hjulpet fattige præstefamilier til at blive selvforsørgende. Hjælpen kan eksempelvis bestå af en ko, hvis mælk de kan sælge, høns, hvis æg kan sælges, geder, som kan avles og hvis mælk kan sælges, høns, hvis æg kan sælges eller hjælp til at åbne en lille butik.
Hjertelig tak til alle, der vil støtte dette projekt, som er afgørende for, at forfulgte kristne kan få hjælp, og evangeliet om Guds kærlighed kan nå ud til alle.
Støt Sri Lanka: Selvhjælp til fattige præstefamilier
