Billedet ovenfor: Ebeneser sammen med sine børn.
Ofte har de næsten ingen løn fået for dette vigtige arbejde, hvor de har ofret alt og er blevet forfulgt for at dele evangeliet med deres medborgere.
Pastor Ebeneser fortæller her sin historie: ”Jeg blev udsat for megen forfølgelse, da jeg først ankom til landsbyen Badulla. Alle indbyggerne samt buddhistmunken var imod, at jeg kom til landsbyen og åbnede en kirke. De truede og tæskede mig flere gang for at afskrække mig fra at åbne en kirke, men jeg gav aldrig op”.
”Lige så stille begyndte jeg at dele ud af evangeliet til enkeltpersoner, og nogle få tog imod Kristus. Indbyggerne i landsbyen var hovedsageligt buddhister og ønskede ikke nogen form for kristen tilstedeværelse i landsbyen. Det var meget svært for mig at finde et hus, jeg kunne leje, og vi kunne kun finde et lille værelse, hvor vores familie på syv kunne bo (mor, far, fire børn og Ebenesers mor red.). Vi måtte bo der længe, for der var ingen, der ville leje os et hus, eftersom landsbyens beboere ikke ønskede vores tilstedeværelse”.
”Mine børn kunne ikke gå ud og lege eller gå i skole, uden at vi gik med, for vi var bange for, at landsbyens indbyggere ville lade deres vrede gå ud over børnene”.
Børnene betalte desuden en høj pris, da familien manglede mad. Ofte kunne familien kun spise et eller to måltider mad om dagen.
Ebeneser fortsætter: ”Det var meget svært for mig at komme til at dele evangeliet, men min kone og mine børn støttede mig og opmuntrede mig, og det gav mig styrken til at fortsætte og ikke give op. Midt i alle problemerne hjalp de mig utroligt meget, og min kone bad mig altid huske på, at Gud aldrig vil vende os ryggen, og at Han altid vil være der til at beskytte os. Det er noget, jeg til den dag i dag tror på og holder fast ved”.
Hvor er det stærkt at læse, hvordan Ebenesers hustru støtter ham – og står sammen med ham – til trods for at familien har betalt en høj pris for at stå i denne tjeneste. Dog oplevede Ebeneser et vendepunkt i forholdet til landsbyen, da han på en praktisk måde begyndte at hjælpe landsbyboerne. Så begyndte de at acceptere ham.
Han fortæller: ”Jeg begyndte at hjælpe en række mennesker i landsbyen på forskellige måder ved at bede for dem, besøge dem og hjælpe dem i deres nød – især i forbindelse med begravelser, og jeg engagerede mig i livet i landsbyen. Indbyggerne har nu accepteret mig, fordi jeg hjælper dem på forskellige måder, men jeg bliver stadig udsat for meget modstand og forfølgelse fra nogle af indbyggerne og fra buddhistmunken, men jeg fortsætter min tjeneste. Nu er min kirke vokset kraftigt, og menigheden tæller omkring 60 medlemmer”.
”I begyndelsen havde jeg ingen indtægt og kæmpede virkelig med at forsørge min familie, og vi gik igennem en økonomisk meget svær tid. Det var typisk fattige teplukkere som kom til tro, og deres bidrag rakte kun til en indtægt på omkring 2500 rupee om måneden, der skulle dække mad til min familie, dagligvarer og betaling for skolegang til mine børn. Jeg klarede alt dette ved Guds nåde”.
Salg af æg og kyllinger blev et økonomisk vendepunkt for familien
Økonomisk oplevede Ebeneser dog en positiv forandring, da han med støtte fra Dansk Europamissions givere fik 25 høns, hvis æg han kan sælge. Han sælger i gennemsnit 12 æg dagligt for 10 – 15 rupee per styk, svarende til 4500 rupee per måned. I tillæg hertil sælger Ebeneser 25 kyllinger om måneden for 200 rupee per styk og opnår dermed en samlet månedlig indtægt på omkring 9.500 rupee.
I dag kan familien spise tre måltider mad dagligt. Ebeneser slutter: ”Nu tjener jeg omkring 9.500 rupee om måneden på den fjerkræbestand, jeg har modtaget, og det har været en stor velsignelse for mig at kunne tage mig af min familie og brødføde mine fire børn”.
Der er mange flere præster i Sri Lanka, der har brug for hjælp til selvhjælp, så de kan forsørge deres familier. Vores samarbejdspartner, Evangelisk Alliance i Sri Lanka, har spurgt Dansk Europamission om støtte til fattige præstefamilier i landet.
Alt efter lokal efterspørgsel kan familierne enten få 25 høns, en ko, 2 geder, hjælp til at starte en lille butik eller en symaskine, så de kan starte en systue. Det koster i gennemsnit 1720 kroner at hjælpe én familie til at blive selvforsørgende, svarende til et samlet budget på 257.968 kroner.
Vi kan række en hjælpende hånd til fattige præster og deres familier. Vi kan sætte dem i stand til selv at tjene penge – på en værdig måde – så deres børn kan få mad, tøj og skolegang og dermed de bedste forudsætninger for en god fremtid.
Vi kan gøre en meget konkret, positiv forskel for disse udsatte og fattige præstefamilier. De vil mærke, at kristne står sammen med dem og støtter dem i deres vigtige arbejde.
