Syrien

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Sarah hjælper sårede i Aleppo

og er et forbillede for unge kristne der bliver i Aleppo under krigen

Af Samuel

Del artikel

Billede:  Børn er sårbare overfor fejl- og underernæring, men takket være lokale kristne nødhjælpshold kan mange nu få mad. 

De kristne der bliver i Syrien oplever, at Gud har kaldet dem til at blive og være et lys i den mørke tid landet gennemlever. Sara er en af disse kristne, som på hospitalet og i hele hendes bydel i Aleppo er et lysende vidnesbyrd for andre – og alle ved, at hun er en syrisk kristen.

Aleppo var engang en by med 4 millioner indbyggere, men nu er den næsten ødelagt af krigen. Der er mange parter i denne konflikt, og det kan menneskelig set være vanskeligt at se en ende på lidelserne, men de lokale kristne oplever de er kaldede til være i Aleppo ’i en tid som denne’ ligesom Ruth i Bibelen.

Sarah, en ugift kvinde i trediverne, arbejdede som sekretær i en velkendt klinik i byen. Alligevel kæmpede hun på grund af den økonomiske situation i byen med at få sin beskedne løn til at række til at holde hendes udvidede familie (far, mor og adskillige ugifte søstre og en bror) i live, da hun var den eneste med en indtægt. Sarah tøvede med at spørge om hjælp fra kirken, selvom hun altid deltog i ungdomsmøderne og altid prøvede at hjælpe andre.

Billede: Lokal kirke i Aleppo er blevet omdannet til nødhjælpscenter.

Så blev den klinik, hvor hun arbejdede, ødelagt af bomber, og hun blev bedt om at hjælpe på hospitalet i stedet. Der var så få sygeplejersker og ansatte der, at hun begyndte at arbejde som sygeplejerske. Så blev hospitalet også ramt af bomber, og hendes knæ blev alvorligt skadet. Hun havde brug for en specialist til at behandle hendes knæ og få det til at hele ordentligt.

Vores nødhjælpshold og pastoren tog hende med til et hospital i byen, og med nogle af midlerne fra støtten til lægehjælp betalte vi halvdelen af lægeregningen. Hun modtog god behandling der og blev hurtigt rask igen og genoptog sit arbejde som sygeplejerske.

På det tidspunkt var bombardementet så voldsomt i kvarteret Ahmedia i Aleppo, at hun nærmest arbejdede dag og nat. Hun behandlede mange sårede og hjalp, hvor hun kunne. På hospitalet og i hele kvarteret er denne kvinde et lysende vidnesbyrd for andre – og alle ved, at hun er en syrisk kristen.

En lokal præst fortæller at ungdomsgruppen i kirken stadig jævnligt mødes, på trods af borgerkrigen, og mange bliver meget inspirerede af Sarahs eksempel. Mange af de unge i vores kirke ved, at det er her i Syrien, hvor Gud har placeret dem i en tid som denne.

Pastoren siger: ”Vi er taknemmelige for at kirken trods omstændighederne vokser og bliver set af mange i området som et lys og et håb. Dette er kun muligt på grund af jeres hjælp, som viser jeres solidaritet med os og opmuntrer os til at videregive det bedste, vi har: det håb, vi bærer i os. Tak, og bliv ved med at bede for os”. – Pastor i Aleppo

”Vi er taknemmelige for at kirken trods omstændighederne vokser og bliver set af mange i området som et lys og et håb. Dette er kun muligt på grund af jeres hjælp, som viser jeres solidaritet med os og opmuntrer os til at videregive det bedste, vi har: det håb, vi bærer i os. Tak, og bliv ved med at bede for os”. – Pastor i Aleppo 

Mere end nogensinde er de nødlidende i Syrien afhængige af denne hjælp. Vil du række en hjælpende hånd til nødstedte i Aleppo og det øvrige Syrien? Manglen på helt grundlæggende fornødenheder er enorm.

Det koster i gennemsnit ca. 150 kr. at sikre, at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en uge.

På grund af din støtte får mennesker mad og medicin, tøj på kroppen og hvad de ellers har brug for. Derudover vil samfundet se, at de kristne i en tid som denne, yder et yderst positivt bidrag i Syrien.

Støt Syrien: Nødhjælp til kristne og andre fordrevne

Hjertelig tak til alle der rækker en hjælpen hånd til vore kristne brødre og søstre i Aleppo og det øvrige Syrien. Det på grund af din støtte at kirken fortsat, på en meget praktisk og konkret måde kan give nødlidende håb, uanset baggrund, i den sønderbombede og krigshærgede by. Endnu engang tak.