Jeg har lige været i Nordirak, hvor jeg mødte Samina og Salma. En nat kom IS til deres landsby og voldtog deres mor for øjnene af dem og tvang moren til blive en af deres sexslaver.
De grusomme krigere dræbte samme nat pigernes far, deres bedstefar og deres farbror. Blot fordi de er yazidier, som Islamisk Stat anser som vantro, ligesom kristne.
Alle pigernes slægtninge er enten savnede, døde eller fordelt i andre flygtningelejre. Ingen ved hvor de er.
Samina og Salma på 10 og 9 år bor i dag i bjergene, mere end 1000 meter over havets overflade, uden elektricitet og med kun lidt vand. Pigerne bor der sammen med 650 flygtningefamilier med yazidibaggrund, svarende til omkring 3000 personer.
Billede: Udsatte piger som Salma får nødhjælp og opmuntring af nødhjælpsteamet.
Hver familie har sin egen tragiske historie. De er stærkt traumatiserede og prøver bare at overleve. De to piger føler sig forladt og alene.
Det kristne nødhjælpsteam vi støtter, er det eneste der hjælper de mange flygtninge. Hver anden uge kommer teamet med mad, drikkevand, tøj og alt hvad de 650 familier behøver for at overleve, især nu hvor den kolde vinter er på vej.
Udover at uddele nødhjælp, prøver vores kristne nødhjælpsteam også at tage sig af flygtningenes følelsesmæssige og åndelige behov ved at give dem sjælesorg. En af vores kvindelige ledere, Meriam, fra teamet spurgte de to forældreløse piger hvad hun kunne gøre for dem. Den ældste pige, Samina, svarede: ”Lad mig komme med dig. Så kan du være min mor – du er ligesom hende!” Den yngste pige, Salma, bad bare om en pæn kjole og en dukke.
Meriam gik ud og købte to smukke kjoler, slik og legetøj til pigerne for at opmuntre dem. Hun og teamet besøger ofte pigerne og viser dem kærlighed og opmuntrer dem.
Desværre er der mange andre som Samina og Salma, flygtningebørn som har desperat brug for megen omsorg, håb og kærlighed.
Du og jeg kan hjælpe den irakiske kirke med at give omsorg og nødhjælp til kristne, yazidier og andre minoriteter i rystende nød.
Vi kan hjælpe kirken til at være et lys i mørket. Ved at gøre godt mod de allermest udsatte kan kirken være et vidnesbyrd om evangeliet og Guds kærlighed.
- Det koster i gennemsnit ca. 150 kr. at sikre at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en uge.
- Det koster i gennemsnit ca. 652 kr. at sikre at en flygtningefamilie har vand, mad, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin i en måned.
- Det koster i gennemsnit ca. 1086 kr. at sikre at en flygtningefamilie har varmt tøj, sko, madrasser, tæpper og brændsel denne vinter.
Tak om du vil bringe håb og række en hjælpende hånd til de nødlidende i Irak.
Støt
Du kan støtte via MobilePay på 2210 4584
SMS: GIVHÅB100 til 1241, for at støtte med 100 kr.