Iran

Bibelsmugling og -oversættelse

Hvorfor er Irans præstestyre så ekstremt?

Mange beder for den uretfærdigt fængslede pastor Farshid Fathi i Iran, og mange sikrer at Bibelen kan blive smuglet ind i landet. Iran er det eneste land i verden som ledes af ”præster”, men hvem er de, ayatollaherne, og hvad er det der gør at de er så ekstremistiske?

Af Samuel

Del artikel

Ekstremisme er så godt som uundgåeligt i Iran, hvor landets øverste ledere uddannes i et lukket system hvor de fordyber sig i mysticisme. Uden dem ville der ikke være nogen islamisk republik.

Billede til højre: Iransk kristen i inderlig bøn. Irans præstestyre anser muslimer der konverterer til den kristne tro, for trusler mod landets sikkerhed.

Ayatollaher er herskere, ikke tjenere

De vestlige medier omtaler ofte ayatollaher som muslimske lærde eller teologer. Så det ligger lige for at tro at de er den shiamuslimske pendant til biskopper. Men i virkeligheden har de en ganske anden funktion og rolle. Kristne ledere er pastorer, som betyder hyrder, og ser sig selv som tjenere.

Men ayatollaher er ikke tjenere. De er herskere – eksperter i islamisk lov som har guddommelig autoritet til at diktere til folket hvordan de skal leve. Ayatollah betyder Guds tegn. Så at nægte at adlyde en ayatollah er at nægte at adlyde Gud.

Irans ayatollaher: magtfulde og ekstremistiske

Før revolutionen i 1979 blev ayatollahernes enorme magt til dels begrænset ved at være underlagt shahen (kongen) og hans regering. Men siden 1979 hvor ayatollah Khomeini afsatte shahen og etablerede den islamiske republik, har der ikke været nogen begrænsninger for deres autoritet.

For at gøre det endnu værre, så er ekstremisme uundgåelig i det system gennem hvilket ayatollaher uddannes. Tag for eksempel denne udtalelse:

”Hvis en person siger til dig at han har en ny fortolkning af islam, så slå ham i ansigtet”. Ayatollah Mesbah-Yazdi, viceleder af Ekspertforsamlingen.

Eller ayatollah Jannati, formand for Vogternes Råd, der opfordrer sikkerhedsstyrkerne til fortsat at henrette alle dem der sætter sig op imod regeringen. Eller ayatollah Nouri-Hamedani som er voldsomt anti-semitisk og siger at jøderne ”har samlet al deres rigdom på ét sted … Og hele verden, især Amerika og Europa, er deres slaver”.

Skolebørn blev brugt til at rydde miner

Det var ayatollaherne der stod bag brugen af skolebørn til at rydde miner i krigen mellem Iran og Irak i 1980’erne. Det var deres politik at henrette tusinder af unge mennesker i 1988 for at have forbindelse til en venstreorienteret islamisk kult.

”Hvis du er imod os, så vil vi knuse dig”

De støtter stadig at man stener folk der har været utro. Ja, faktisk siger ayatollah Rezvani at der ikke er nogen anden straf for dem der begår denne synd. Efter protesterne mod valgsvindlen i 2009 sagde ayatollah Khamenei: ”Hvis du er imod os, så vil vi knuse dig”.

”Huskirker er Irans fjender”

I 2010 erklærede han at ”huskirker er Irans fjender”. Disse politikker og mange andre, herunder afgørelserne om kvinders rettigheder, er alle ekstreme.

”Ekstremismen er ikke fanatiske tanker fra enkeltstående politikere der er kommet på vildspor. Nej, det er det næsten uundgåelige resultat af ayatollahernes uddannelse, deres ekspertise inden for mysticisme og deres plads i et system der er fuldstændigt lukket.”

Rejsen mod at blive ayatollah er ikke for sarte sjæle. Den kommende ayatollah, som ofte må leve under spartanske forhold, tilbringer først adskillige år som talabeh – religionsstuderende – helst på et af de ledende islamiske universiteter: Qom i Iran eller Najaf i Irak, selvom der dog også er skoler i alle større byer i Iran.

Ingen ekstern censur på uddannelsen

Her vil han studere islams fundament: Koranen (og derfor også arabisk), traditionerne om Muhammed, Ali (den første shia-imam) og den traditionelle lov, sharia. Studerende går ikke op til afsluttende eksamener med uafhængige censorer. I stedet er det læreren der bedømmer om den studerende kan blive mullah og være leder af en lokal moské.

Særligt dygtige studerende får titlen Hojjat-ol Eslam, som betyder ‘islams bevis’. En Hojjat-ol Eslam står over en mullah, men han kan ikke fremføre en selvstændig tolkning af islamisk lov for muslimer, og han må heller ikke udstede en fatwa eller et edikt. For at gøre det, må han først studere i mindst to eller tre år mere og tilegne sig evnen til at argumentere for en bestemt fortolkning.

Igen er det den studerendes mentor og ikke en uafhængig eksamen der afgør om den studerende har bevist at han er en dygtig jurist. Hvis det er tilfældet, så vil han få tildelt titlen Mujtahid, dvs. en der er kvalificeret til selvstændigt at vurdere fortolkningen (og brugen) af islamisk lov. Når man er blevet Mujtahid, kan man med tiden kalde sig ayatollah.

Klaustrofobisk atmosfære

Nogle Mujtahider bliver efterfølgende Marja, som betyder et eksempel til efterfølgelse. For at få denne titel må de først publicere et større værk om islamisk lov. De kendes også som storayatollaher. Iran har omkring 70 højtstående ayatollaher. Heraf er over 40 storayatollaher. De fleste af dem begyndte deres studier som teenagere.

”Ayatollahernes studier har været næsten udelukkende fokuseret på islamisk lov, og de har aldrig kendt til andre måder at se verden på.”

De er dog nødt til at mestre kunsten at argumentere logisk, men individuel og kritisk tænkning er ikke noget man opfordrer til. Denne klaustrofobiske mentale atmosfære har bidraget til ayatollahernes tendens til ekstremisme.

Eksperter i mysticisme

En almindelig del af mullahers træning er læren om mysticisme. Dette går tilbage til mullah Sadras lære fra det 17. århundrede. En af de praksisser som de studerende oplæres i, er erfan, som betyder viden. Dette er en metode hvorved mullahen føres på en rejse under tilsyn af en mentor som leder ham til at se udefrakommende, herunder mennesker, som ‘tegn fra Gud’, og i sidste ende en oplevelse af det guddommelige som lys.

De studerende bliver undervist i at meditere, nogle gange i op til 40 dage, over en enkelt sætning fra Koranen. Målet er at forstå sætningens skjulte betydning. Ordene gentages i tankerne i hvert eneste vågne øjeblik, undtagen når den studerende er til time eller læser, selv mens han sover.

Der er også ‘bønnenætter’ hvor stykker fra Koranen eller bønner på arabisk gentages i timevis for at opnå en åbenbaring eller åndelig forståelse. En af reglerne er at man ikke må sove efter midnat om torsdagen før de bønner der skal fremsiges ved daggry, er færdiggjort.

Dette opfordrer helt sikkert til ekstremisme blandt ayatollaherne. Det ‘nærede følelsen af at de var en åndelig elite’, og at de var i tæt kontakt med Gud. Dette giver ayatollaherne, som selvstændigt kan dømme på alle områder af islamisk lov og retspraksis, en bekymrende grad af selvtillid der tenderer til ekstremisme.

Tusinder døde på grund af ayatollah-ordre

En sand historie om ayatollah Khomeini illustrerer dette mere end tydeligt. I juni 1982, to år inde i Irans krig mod Irak, søgte Saddam Hussein om fred, og alle irakiske tropper havde trukket sig tilbage fra Iran.

”Ayatollah Khomeini beordrede sine tropper til at invadere Irak for at befri Jerusalem via Bagdad. Tusinder af unge iranere blev dræbt, og ayatollah Khomeini fik besøg af en gammel elev, ayatollah Mehdi Haeri Yazdi. Efter at de havde udvekslet høflighedsfraser, talte ayatollah Yazdi om dem der var døde i krigen, og bønfaldt om en våbenhvile. Ayatollah Khomeini vendte sig mod ham og spurgte: ”Når der er et jordskælv, stiller du så spørgsmålstegn ved Gud?”. Ayatollah Yazdi svarede ikke og gik derfra. For det svar efterlod ingen plads til fornuft.”

Ayatollah Khomeini, ekspert i mullah Sadras mysticisme, kunne man ikke stille spørgsmålstegn ved, for han var et ‘tegn fra Allah’. På samme måde som Allah kunne sende jordskælv, kunne ayatollah Khomeini sende krig.

En lukket klub

En sidste årsag til ekstremismen er at systemet der frembringer ayatollaher og islamiske lærde, er et lukket system der ikke kan stilles til ansvar. De fleste der studerer for at blive mullaher, bor på stedet, så deres klassekammerater og undervisere bliver deres anden familie. Disse relationer kan blive meget intense, især når de bruger mange timer på at fordybe sig i religiøs mystik. Det resulterer i et ‘esoterisk og usynligt bånd mellem mullaherne’.

Ofte styrkes dette bånd yderligere gennem ægteskaber eftersom det er meget almindeligt at de højtstående mullahers og ayatollahers familiemedlemmer gifter sig med hinanden. Og ud over disse bånd er der også det meget jordnære spørgsmål om karriere: en studerendes succes eller fiasko afhænger fuldstændigt af underviseren.

Modsat det vestlige uddannelsessystem, hvor man primært kommer frem i kraft af sine evner, og hvor underviserne også holdes ansvarlige, er der i dette system ingen udefrakommende censorer. Al magten ligger internt. Ayatollaherne tilhører en lukket klub. Og siden 1979, hvor de fik politisk magt, har der ikke været nogen autoritet der kunne gå imod en ayatollah så længe han grundlæggende støtter den fremherskende ortodoksi; deraf kommer ekstremismen.

Afvigere bringes til tavshed

Der er selvfølgelig enkelte ayatollaher der har store problemer med denne fremherskende ortodoksi, især ayatollah Khomeinis radikale doktrin om ‘Velayat e Faqih’ hvorved en islamisk jurist skal herske indtil ‘den skjulte imam’, mahdi (frelseren), kommer tilbage. Afvigende holdninger accepteres så længe de holdes til privatsfæren eller akademiske diskussioner, men hvis en kritisk stemme bliver for stærk, sørger de magthavende ayatollaher for at den hurtigt bliver bragt til tavshed, og her er rang ligegyldig.

Så ayatollah Montazeri, som engang var højre hånd for den Øverste Leder, tilbragte de sidste år af sit liv under husarrest for at have fordømt regimets udfoldelser. Hans efterfølger, ayatollah Sanei, har været gennem en efterforskning, og er blevet degraderet.

Afvigende ayatollaher fængsles

Det er gået endnu værre for andre kritiske røster. Ayatollah Borujerdi er i fængsel for at have argumenteret for at adskille stat og religion. Der går rygter om at ayatollah Khalaji også er bag tremmer for sine kritiske holdninger, og det siges at ayatollah Jooybari er blevet tortureret for sin modstand mod regeringen. Det at seriøs kritik af flertallets synspunkter ikke tolereres, er endnu en grund til at hele ayatollah-systemet hælder mod ekstremisme.

Iranere: går fra ekstremisme til Jesus

”Ayatollahernes ekstremisme og magt har haft et uventet resultat. Millioner er blevet dybt desillusionerede – ikke blot i forhold til ayatollaherne, men også den religion de repræsenterer.”

Jesus sagde: ”Du kan kende et træ på dets frugt”. Frugten af de sidste 30 år i Iran er tydelig for enhver. Og når den modige kirke deler Kristi kærlighed, drages iranerne mod Jesu renhed, nåde og kærlighed. De er klar til at vende sig mod Jesus. Derfor er det så vigtigt at vi fra Danmark sikrer, at der bliver smuglet bibler ind i Iran. I det iranere i tusindvis møder Jesus har de brug for Bibelen, så deres tro kan få et sundt fundament og de kan vokse i troen. Tak til alle der er med til at sikre at Bibelen smugles ind i Iran.

Når iranere kommer til tro på Jesus, så beder de også for mullaherne og ayatollaherne, som Bibelen lærer os, og allerede nu er der nogle i denne elitære, religiøse kreds der også har vendt sig til Jesus.

Det koster kun 80 kr. at financiere indsmuling af en flot indbundet bibel til Iran, inklusiv alle administrationsomkostninger.

Støt

Dansk Europamissions samarbejdspartner, Elam Ministries, har bidraget til artiklen.