Styrker tilhørende Islamisk Stat har påbegyndt en ny offensiv målrettet 35 assyriske kristne landsbyer i det nordøstlige Syrien. Situationen har ført til at omkring 3.000 kristne er flygtet, nogle er dræbt, heriblandt en teenagedreng, og der er rapporter om mindst 150 kristne, der er blevet kidnappet, samt om at mænd bliver skilt fra kvinder og børn der hvor de tilbageholdes.
Det forlyder fra mindst én nyhedskilde at IS vil bruge de tilfangetagne som gidsler med henblik på at få løsladt deres egne soldater der er krigsfanger i kurdiske styrkers varetægt.
Selv om sunnimuslimer i området generelt har budt IS velkommen, er der også beretninger om sunnimuslimer der har hjulpet kristne til at slippe væk fra IS.
Mange af de undslupne er flygtet til byerne al-Hasakeh og Qamishli, hvilket har ført til at den i forvejen pressede situation er blevet forværret idet byerne allerede har modtaget mange fordrevne som har søgt tilflugt der. Dog fandt de fleste af de nytilkomne husly hos andre kristne familier i byerne i løbet af dagen den 23. februar.
I den provins hvor IS nu er gået i offensiven, havde de allerede den 1. februar krævet at alle kirker i regionen skulle fjerne deres kors, og at de kristne skulle betale djizia, en speciel beskyttelsesskat som det ifølge islamisk lov kræves at kristne og jøder betaler i områder hvor islam hersker.
Folk i Dansk Europamissions netværk kender personligt nogle af de tilfangetagne, og de beder om forbøn for at de må overleve. Ligeledes bør vi bede indtrængende om at de må holde fast i deres tro.
Støt Syrien: Nødhjælp til kristne og andre fordrevne
Dansk Europamission sikrer at kristne andre minoriteter på flugt i Syrien får nødhjælp. Denne vinter får de udover mad, vand og medicin også varmt tøj, sko, tæpper og brændsel. Du sk
- Det koster ca. 1130 kr. at sikre at en flygtningefamilie har varmt tøj, sko, madrasser, tæpper og brændsel denne vinter.
- Det koster ca. 680 kr. at sikre at en flygtningefamilie har mad og medicin i en måned.
Kilder: World Watch Monitor samt en assyrisk kristen leder