Ali var skuffet over al den vold og korruption der i islams navn blev sprøjtet ud i medierne, og han – som kom fra en religiøs by i Iran – blev agnostiker. En kristen ven sendte ham så et link til en lovsang på internettet. Af ren nysgerrighed lyttede han til den, og så skete der noget mærkeligt. Da han hørte navnet Jesus i lovsangen, skælvede hans hjerte. Hver eneste gang. Det her var ikke almindelige sange. Denne Jesus var ikke helt almindelig.
Ali kontaktede sin kristne ven, som sendte ham Dansk Europamissions samarbejdspartner Elams udgave af Det Nye Testamente og fortalte ham om en kirke på internettet. Ali begyndte at læse Det Nye Testamente, og spørgsmålene begyndte at presse sig på. Han besøgte derfor internetkirken. Pastoren i kirken besvarede alle hans spørgsmål – og stillede så Ali et spørgsmål: ”Ønsker du at byde Jesus velkommen i dit liv som din Herre og Frelser?” Ali svarede: ”Ja”, og de to mænd bad. Ali er ikke længere agnostiker.
Det var muligt for Ali at modtage Det Nye Testamente og finde internetkirken på grund af dem som støtter missionen i Iran. Nu er også hele Bibelen tilgængelig.
Bed for:
-At Ali må blive et levende vidne
-At Det Nye Testamente og nu også Bibelen må blive ved med at strømme ind over Iran
-At internetkirkerne må vokse og nå endnu flere.
Du kan sikre at flere Bibler smugles ind i Iran. Send din gave i dag: