Det blev en fantastisk tur til Kasakhstan

Af Hans-Henrik Johansen

Deltagere var en medarbejder fra kontoret, min kone Kathe og jeg, Hans-Henrik Johansen, der er næstformand i bestyrelsen. Kathe og jeg afholdt selv alle udgifter til rejsen.

Dansk Europamission arbejder i et fattigt område

Af hensyn til de forfulgte kristnes sikkerhed kan jeg ikke nævne deres navne eller byens navn. Området var utroligt fattigt, og byen var præget af gamle etageejendomme fra Sovjettiden. Sporvognene så ud som om de var lavet af gamle kampvogne – og de larmede som om hjulene var firkantede.

Billede: En udsat pige der får hjælp

Byens stolthed var et kæmpe stålværk. De gravede malmen op i den ene ende, og der kom stålplader ud i den anden ende. Det gode var de mange arbejdspladser og at den overskydende varme blev brugt som fjernvarme. Den dårlige side var at alt var forurenet: luften, vandet, jorden og det ligefrem knasede mellem tænderne. Det er her vi hjælper med mad til de fattige.

Poser med håb til sultne børn

Hver lørdag formiddag kommer de ældre til kirken. Mange af dem er syge, og de får en pose med mad, hvori der er også en varm ret med som frivillige laver. De får også et kristent vidnesbyrd.

Billede: Frivillige tilbereder maden til børnene og deres
familier.

Klokken 14.00 kommer børn, unge og primært deres mødre. Der bliver holdt møde for mødrene, og vi fik mulighed for at høre hvordan kvinder fra kirken sang for mødrene. Der var også bibelundervisning for de ældre børn og børnemøde for de mindste. De mindste sang bl.a. ”Søg først Guds rige”, ”Min Gud er så stor, så stærk og så mægtig, der er intet umuligt for Ham” – sange der også synges i dansk børnearbejde.

Derefter får familierne poser med mad til den næste uge. Dette arbejde har betydet håb og frelse for rigtig mange familier i byen. Vi mødte flere af de børn der nu er blevet voksne, der bringer et fantastisk vidnesbyrd om hvordan Jesus har forvandlet deres liv og kirken har hjulpet dem. De hjælper nu selv udsatte i deres by, hvilket er et vidnesbyrd om hvordan Guds velsignelse ikke er noget vi skal holde for os selv, men give videre til andre.

På besøg i rodede hjem

Når der er familier der ikke møder op i kirken, kommer den ansvarlige på husbesøg. Vi var med to steder; det ene utroligt fattigt, hvor en enlig mor boede med 3 børn på 6-12 år. De var glade til trods for et køkken med to kogeplader, en vaskemaskine i ”stuen” der også var soveværelse, med en gammel slidt divan og to stole. Et stykke plastik fungerede som forsatsrude for et vindue hvor glasset var revnet – i et område hvor der kan blive 40 graders frost.

Billede: Familien der får hjælp, men hvor moderen og hendes kæreste stadig drikker, og hjemmet roder meget.

Hos en anden familie var det endnu værre. Der var 3-4 børn fra ½ – 5 år. Moderen og hendes kæreste var så berusede at de ikke vågnede selvom vi kom på besøg. En baby lå og sov, en pige på ca.1 år så tv og resten løb rundt.

Der var rodet og meget beskidt. Lejligheden havde et værelse og et kammer – og vi fik at vide at det kunne være meget værre.

Socialt arbejde kan forebygge forfølgelse

I denne by er kirken i vækst, selvom der er kristenforfølgelse og missionerende kirker forfølges. Men kirken som Dansk Europamission samarbejder med, er så respekteret i området at kommunen giver kirken lister over mennesker i byen der har brug for dens hjælp – og lukker øjnene for det faktum at det er kristne der giver hjælpen. Det er ikke ensbetydende med at socialt arbejde altid forebygger forfølgelse, men vor samarbejdspartner vurderer at det i deres by er tilfældet.