Iran

Ikke-kategoriseret

Julefejring afbrudt af politirazzia

Kronisk syg pastor blev fængslet - men løsladt i går

Af Redaktionen

Del artikel

Omkring 50 kristne var samlet for at fejre jul, de fleste af dem fra muslimsk baggrund.

En gruppe på 15 politifolk og sikkerhedsagenter afbrød festlighederne. De opførte sig høfligt og bad alle de tilstedeværende om at udfylde et detaljeret spørgeskema. Blandt de krævede oplysninger var kontaktinformation, e-mail og brugernavn på sociale medier, inklusiv oplysninger om adgangskoder, samt detaljer om hvordan de var blevet kristne. Deres mobiltelefoner blev konfiskeret og de fik at vide at de ville blive indkaldt individuelt til afhøring på det lokale efterretningskontor.

En af de tilstedeværende, pastor Vruir Avanessian, som er af armensk afstamning, blev tilbageholdt af sikkerhedsfolkene og er fortsat varetægtsfængslet i Evin fængslet i Teheran. Det forlyder at nogle af sikkerhedsagenterne fortsatte fra julefejringen til pastor Vruirs hjem hvor de konfiskerede computerudstyr, cd’er og litteratur. Hans kone og børn befandt sig i hjemmet under razziaen.

Der var alvorlige bekymringer for pastor Vruirs helbred. Han har en kronisk nyresygdom som kræver dialysebehandling to gange om ugen. Det frygtedes at han ikke ville modtage den nødvendige behandling mens han var fængslet. Den 31. december blev det dog bekræftet at han var blevet eskorteret ud fra fængslet til et hospital for at modtage dialysebehandling, og derefter ført tilbage til fængslet.

I dag forlyder det at pastor Vruir blev løsladt fra det berygtede Evin fængsel i går den 10. januar.

Kilde: Dansk Europamissions samarbejdspartner, Middle East Concern

Tænd for computerens højtalere, klik på linket og nyd en af pastor Vruirs sange ‘Byen Nasareth’ på Youtube