Indien

Ikke-kategoriseret

Hindunationalister ødelægger kirke i Karnataka

Kirken i landsbyen Chippagiri Gowtown blev bygget for 15 år siden. Gerningsmændene truede med at dræbe de troende og satte derefter ild til kirken. Pastor Suresh klagede til politiet som har samarbejdet fuldt ud.

Af Redaktionen

Del artikel

Hindunationalister fra Sangh Parivar-bevægelsen har ødelagt en kirke i Karnataka. Dette blev rapporteret af Global Council of Indian Christians (GCIC) til AsiaNews. GCIC bistår de berørte kristne med juridisk assistance. Hændelsen fandt sted sent om aftenen den 20. november. Den ødelagte kirke var den 15 år gamle Blessing Youth Mission i landsbyen Chippagiri Gowtow i Karwar distriktet. Efterfølgende klagede pastor Suresh Kithan Siddle sin nød på politistationen, og politiet har lovet at gerningsmændene vil blive fundet og straffet.

Omkring kl. 22.30 (lokal tid) låste en gruppe hindunationalister 30 medlemmer af pinsemenigheden inde i deres hjem og truede dem med døden hvis de prøvede at flygte. Omkring kl. 23.00 begyndte gerningsmændene at rive kirken ned. For at ødelægge den fuldstændigt satte de ild til den.

Ifølge pastorens vidneudsagn er gerningsmændene medlemmer af den lokale afdeling af Sangh Parivar, en hindunationalistisk bevægelse der fungerer som paraplyorganisation for mange radikale grupper, herunder Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), Vishwa Hindu Prishad (VHP) og Bajrang Dal.

For en måned siden beskyldte nogle af disse hinduaktivister pastor Suresh for at have udført tvangskonversioner og truede ham med “alvorlige konsekvenser” hvis han ikke holdt op.

“De troende i kirken”, fortæller Sajan George, formand for GCIC, “er for det meste daglejere. Den indiske forfatning garanterer religionsfrihed. Men med medvirken fra regeringen kan Sangh Parivar chikanere og tæve kristne og komme med falske beskyldninger om tvangskonversioner. Og nogle gange går de så vidt som til at ødelægge kirker.”