Turkmenistan

Ikke-kategoriseret

Præst og præstekone i Turkmenistan mishandlet

Politiet optrådte nedværdigende og voldeligt ifølge vidner

Af Redaktionen

Del artikel

Den 77-årige præst Begjan Shirmedov blev sammen med sin kone Klara ved en politirazzia den 23. september i byen Dashoguz i det nordlige Turkmenistan behandlet utroligt groft. Under razziaen tog politiet, samt andre embedsmænd der ikke kunne identificeres, pastor Begjan i kraven og trak ham således ud af huset, samtidig med at de slog hans kones hænder til blods. Præstens nærmeste familie var til stede og så chokeret til. Ca. 15 medlemmer af kirken blev forhørt, og der blev konfiskeret litteratur.

Pastor Begjan er en forholdsvis velkendt skikkelse blandt turkmenske kristne idet han bl.a. skriver digte.

Ved en anden razzia to uger forinden på en anden kirke i samme by blev tre deltagere i et kirkeligt møde idømt bøder, og en af de dømte, Oleg Piyashev, blev nægtet udrejse af Turkmenistan, ligeledes den 23. september, da han ville rejse tilbage til Rusland hvor han nu opholder sig skønt han er født og opvokset i Turkmenistan. Han rejste på et russisk pas, og derfor søger de russiske myndigheder nu en forklaring fra de turkmenske på tilbageholdelsen. Den har højst sandsynligt noget at gøre med Piyashevs kirkelige aktiviteter.