Laos

Ikke-kategoriseret

Kristen leder anholdt for at have omvendt 300 mennesker

Det stormfulde forhold mellem styret i Laos og aktive kristne fortsætter med anholdelsen af en populær kristen leder.

Af Redaktionen

Del artikel

Politiet i Laos anholdt den kristne leder Bountheung fra landsbyen Nongpong i det centrale Laos. Anklagen lyder på “at have omvendt 300 laoter til den kristne tro”.

Fides rapporterer at anholdelsen fandt sted for en uge siden efter at lederen to gange forud for anholdelsen var blevet indkaldt til afhøring hos de regionale myndigheder. Spørgsmålene drejede sig om hans tro og hans omvendelse af omkring 300 andre til den kristne tro i maj måned.

De 300 troende, alle fra Nongpong, besluttede af egen fri vilje at omvende sig efter at have mødt lederen og hørt ham tale. Dette gjorde de lokale myndigheder urolige. Arrestordren giver mulighed for at Bountheung kan blive bortvist fra landsbyen og indeholder ordre om at de 300 nye kristne i Nongpong skal afsværge deres kristne tro mod fortsat at få lov til at bo i landsbyen.

Ifølge NGO’en “Human Rights Watch for Lao Religious Freedom”, er dette en krænkelse af borgerrettighederne, eftersom Bountheung har boet og arbejdet i landsbyen og er registreret efter reglerne, ligesom de 300 andre, som “permanent bosiddende”. NGOe’en tilføjer at religionsfriheden, som er en del af den laotiske forfatning, også er blevet krænket.

I en anden landsby, Nahoukou, omkring 40 kilometer fra byen Savannakhet i samme provins som Nongpong, har lokale myndigheder afhørt og truet Tongkoun Keohayong, som er verdslig leder for den kristne menighed i landsbyen, og har udspurgt ham om årsagen til kristendommens vækst i landsbyen. Tongkoun forklarede at siden februar 2012 er mere en d 30 indbyggere i landsbyen blevet kristne og blevet del af menigheden, som de har ret til ifølge loven.

Myndighederne beordrede ham og de andre troende til at afsværge deres tro og stoppe med at holde gudstjenester, ellers ville de blive bortvist fra landsbyen.

Kilde: Ucanews