“Jeg voksede op i byen Karaganda i en familie uden en far, og min mor var og er stadig alkoholiker. På grund af dette var i mit liv fyldt med en masse smerte og lidelse,” fortæller Valery og fortsætter: “Ofte har jeg boet i byens krisecentre, fordi min mor ikke tog sig af mig, og det knuste mit hjerte. Så en dag mødte min mor en person, som lige var blevet løsladt fra et fængslet, og vi flyttede til hans hus i landsbyen Volnie.
Valery Balcks hjerte var knust som ung. I dag kan han se lyst på fremtiden, fordi kristne, der til trods for, at de selv oplever forfølgelse, gav ham hjælp.
Min mor og stedfar bor et usselt sted og lever nærmest af sprut! Det var simpelthen utåleligt.
En dag mødte min mor pastor Nurken eller Nurik, som jeg plejer at kalde ham nu. Nurik havde hørt om hele situationen i vores familie. Han foreslog, at jeg flyttede til kirkens hjælpecenter, som hedder ‘Barmhjertighedens Hus’, og det ville jeg mægtigt gerne.
Efter noget tid kom jeg til tro på Jesus og tog imod ham som min Herre og Frelser, og jeg forstod at Gud havde en anden vej og plan for mit liv. Efter noget tid begyndte jeg komme i kirken, hvor der også er andre unge som mig.
Siden jeg blev kristen og begyndte at komme i kirken, har jeg også lært at bruge en computer igennem kirkens computerkurser og lektiehjælp. For kort tid siden ansøgte jeg om optagelse på teknisk skole, og jeg er lige blevet optaget på det første år som specialmekaniker. Min drøm er at få en erhvervsuddannelse, og jeg har et ønske og at tjene Gud og hjælpe mennesker, som er i den samme situation som jeg før var, så Gud også må kunne hjælpe dem.
Jeg er meget glad for, at mit liv og fremtid har fået sådan et perspektiv nu, og for frelsen i Jesus, og jeg takker Gud for Barmhjertighedens Hus og for kirken, som hjalp mig.”
