Det var sen aften i det nordøstlige Kina. Jeg var på besøg i en kirke sammen med vores partner Helping Hands Korea. Kirken var en slags undergrundskirke. Den lå ikke skjult, som man måske kunne forestille sig. Ude foran kirken var der et neonlysende kors. Inde i bygningen skulle jeg mødes med fem kvinder. De var alle flygtet fra Nordkorea og ofre for menneskehandel. En af dem var bange for, at hun ville blive henrettet af myndighederne i Nordkorea, og derfor var hun flygtet til Kina.
Lokket med “guld og grønne skove”
Da vi kom ind kirken, satte vi os på et linoleumsgulv i et rum, der lå cirka en halv meter over det tilstødende lokale. Der var en skydedør imellem de to rum. Der blev stillet mad på gulvet foran os. Som aftenen gik, fortalte kvinderne om deres oplevelser. Alle var de blevet lokket med “guld og grønne skove”, men det havde vist sig, at de hver især var blevet snydt af dem, der skulle hjælpe dem til Kina. De var i stedet blevet bortgiftet til mænd i området. Det var ikke lige det, de havde drømt om. Men midt i mørket havde kvinderne fundet “lyset” via lokale kristne i området.
Selvmord med rottegift
Kvinden Kim* fortalte mig, at hendes nabofamilie tilbage i Nordkorea en dag havde spist rottegift. Sulten var tilsyneladende blevet så overvældende, at familien valgte at begå selvmord. Det hører ellers til sjældenhederne i Nordkorea, fordi det anses for forræderi mod landets leder Kim Jong-Il. Efterladte familiemedlemmer vil højst sandsynligt efterfølgende blive straffet.
Indoktrinering
Fra barnsben bliver befolkningen indoktrineret til at tro, at de bor i et kommunistisk paradis, og at forholdene uden for landet er forfærdelige. En af kvinderne fortalte, at hun i Nordkorea hørte, at sydkoreanere tiggede om mad hos amerikanerne. De kunne også berette, at der på tv i Nordkorea blev vist gamle klip fra Sydkorea, der skulle give indtryk af de dårlige forhold uden for regimet. Men kvinderne kunne fortælle, at befolkningen efterhånden havde gennemskuet noget af dette hykleri og opdaget, at forholdene i syd var langt bedre.
Gud er også i Nordkorea
Kim* – fortalte, at hun blev kristen for tre år siden. I Nordkorea bad hun til Gud, men hun var ikke kristen dengang. Hun var gået ud om natten og havde i desperation råbt “Hjælp mig!” Senere var hun flygtet over grænsen til Kina, hvorefter hun var blevet solgt til en mand. I Kina kom hun i kontakt med kristne. Det havde senere rørt hende meget at finde ud af, at hun virkelig havde bedt til en levende Gud i Nordkorea. HAN havde ledt hende hele vejen.
I Nordkorea havde hun som en del af hæren været med til at inddrage befolkningens landbrugsprodukter. Det betød ifølge Kim, at hæren var hadet for deres handlinger. Der har desværre været mange spekulationer om, at den nordkoreanske hær er kendt for også at tage en stor del af de nødhjælpsforsyninger, der kommer fra udlandet.
I dag arbejder Kim på en restaurant i Kina. Hendes mand i Nordkorea er død, og hendes nye mand bor i en anden by.
En god svigerfar viser Lee* vejen
Lee*, en af de fem nordkoreanske kvinder, har også taget imod Jesus i den kirke, som jeg besøgte. Hendes svigerfar havde givet hende en bibel, og en dag tog han hende med i kirke. Der så hun et julestykke, der gjorde stort indtryk på hende. Teksten rørte hendes hjerte. Hun ønskede derefter at komme på et kristent seminarium, men det er ikke muligt at rejse i Kina, da hun ikke har nogen kinesiske legitimationspapirer.
De kristnes vidnesbyrd i området har betydet, at Lee i dag er kristen.
Hjælp til mor
En anden kvinde fortalte mig, at hun har en mor, der stadig bor i Nordkorea. Hun er i stand til at sende penge til sin mor via en mellemmand, der ganske vist tager næsten en tredjedel af pengene for at udføre opgaven. Når han afleverer pengene, lader han moderen tale med datteren via en mobiltelefon som bevis på, at hjælpen er nået frem.
Alle kvinderne er gift med mænd i det nordøstlige Kina og har været ofre for menneskehandel. Ifølge Tim Peters, Helping Hands Korea, har de nordkoreanske kvinder ingen mulighed for at appellere til det strafferetlige system i Kina. Det gør dem yderst sårbare over for menneskehandel.
– Hvis de ville forsøge at melde menneskehandelen til politiet, ville de blive sendt direkte tilbage til NK, en skæbne, som de frygter næsten lige så meget som døden selv”, siger han.
Men det lykkelige midt i ulykken er, at de har mødt kristne i Kina, der hjælper dem og deres børn med at finde Jesus Kristus.
* Af sikkerhedsmæssige grunde er alle kvindernes navne opdigtede.
