Det er en dag i april måned 2011. Jeg sidder i en bil sammen med andre på vej hen til en kvinde, der skal vise sig at være gået grufuldt meget igennem. Hun bor i det nordøstlige Kina. Området, vi kører igennem, virker øde og forladt. Vi ankommer til et lidt forfaldent hus. Ved husets hoveddør mødes vi af en lille kvinde. I mine øjne ligner hun blot en ung pige, men det viser sig, at hun har en søn på fire år. Hendes asiatiske udseende snyder mig lidt. Vi sætter os på gulvet, som der er tradition for flere steder i Asien. Der går ikke lang tid, før kvinden, der nu sidder med drengen på skødet, begynder at græde. Hun føler sig så ensom og isoleret fra omverdenen. Hun savner sin bedstemor i Nordkorea. Samtidig er hun nok lidt overvældet over, at der pludselig er mennesker udefra, der besøger hende. Tim, vores samarbejdspartner, beder for hende.
Snydt og solgt
For ca. 7 år siden var hun gået over grænsen fra Nordkorea til Kina. Hun søgte mod et bedre liv. Det kan man ikke bebrejde hende. Mennesker dør bogstaveligt talt af sult i Nordkorea. Men det viste sig, at hun var blevet snydt af nogle soldater, idet hun blev solgt til en mand i Kina. Det varede dog ikke længe, før denne mand droppede hende og rejste til Sydkorea. Efterfølgende blev hun igen solgt til ny mand, som hun har en fireårig dreng med. Det var hendes svigerforældre, der solgte hende. Og her sidder vi så – i det lille hus langt væk fra civilisationen. Hendes 4-årige dreng har meget røde kinder. Det skyldes, at vinteren er så bidende kold. Det sætter sine spor i huden, der bliver lidt rå at se på.
Samler svampe
Den nordkoreanske kvinde tjener også lidt til dagen og vejen, når hun sammen med drengen går op i bjergene og samler svampe, der derefter sælges på markedet. Dengang hun stadig boede i Nordkorea, mistede hun i en tidlig alder sin mor, der havde hjerteproblemer. Det betød, at hendes far fandt en anden kvinde, og hun måtte bo hos sin bedstemor. Derfor er det særligt bedstemoderen, hun tænker tilbage på. Hun har en dyb længsel efter at komme tilbage til hende.
Kristen næstekærlighed
Under besøget er vi ledsaget af en anden kvinde. Hun er evangelist og besøger kvinder som denne for at vise dem omsorg og præsentere dem for Evangeliet. Hun er selv tidligere indædt kommunist, men hendes søster, som først blev kristen, var udholdende i bøn og iver efter at se sin søster blive kristen. Det førte til, at hun så blev en brændende evangelist. Hun udviser en særlig omsorg for kvinden, vi besøger. Jeg fornemmer under besøget, at de er på bølgelængde med hinanden. Den nordkoreanske kvinde er selv blevet kristen, efter at hun kom til Kina. Det skyldes, at de kristne fra undergrundskirken udviser næstekærlighed over for de nordkoreanske kvinder, der er flygtet fra Nordkorea. Kvinden med barnet, som vi sidder sammen med, bor sammen med sin mand nummer to. Han slår hende ikke så meget, som det ellers ofte er tilfældet for flere af de kvinder, der bortgiftes til mænd i området. Rigtigt mange kvinder, der er flygtet til Kina, bliver ligesom kvinden med barnet solgt til kinesiske mænd, der måske selv har svært ved at finde sig en kone. Kvinderne bliver derfor betragtet som en slags “slaver”, der er købt for mandens skyld og ikke af kærlighed. De børn, de får sammen, betegnes som statsløse, der hverken regnes for nordkoreanere eller kinesere. Det gør dem særligt sårbare. Hvis en kvinde eksempelvis bliver fanget af myndighederne og sendes tilbage til Nordkorea, vil børnene ofte blive set som besværlige for den mand, der havde købt kvinden, og han ønsker dem væk, fordi kvinden ikke længere er til stede. I nogle tilfælde træder de kinesiske bedsteforældre i karakter og hjælper børnene, men i andre situationer er der ingen til at tage sig af børnene. I sådanne tilfælde er det særlig vigtigt, at kristne, der kender til forholdene, hjælper børnene til husly. Dansk Europamission støtter statsløse børn i Kina, der har mistet forbindelsen til deres nordkoreanske mødre samtidig med, at vi giver supplerende støtte til de statsløse børn, der er berørt af de tragiske omstændigheder, som nordkoreanske flygtninge lever under, selvom de måske stadig har deres nordkoreanske mor hos sig. Den nordkoreanske kvinde, som jeg her besøgte, er blot en ud af mange, der er flygtet fra Nordkorea til Kina. De befinder sig i en yderst farlig situation, og deres børn er særligt sårbare.
