Ilmurad Nurliev blev den 21. oktober i år idømt 4 års fængsel i Turkmenistan under anklage for bondefangeri.
Opfordring fra Maya
Ilmurads hustru, Maya, frygter, at Ilmurad, som er diabetiker, ikke vil få den nødvendige medicinske behandling i fængslet. Maya har opfordret omverdenen til at reagere på den uretfærdige behandling, som Ilmurad har været udsat for i retssagen, og har opfordret udenlandske organisationer til at lægge pres på de turkmenske myndigheder, således at Ilmurad i første omgang bliver behandlet for diabetes og dernæst bliver frikendt. Maya og Ilmurad har en datter og to børnebørn.
NB: Kampagnen er afsluttet, da pastor Ilmurad blev løsladt i 2012.
Det er ganske simpelt at følge op på Mayas opfordring. Kopier teksten i dette appelbrev (klik her…) ind en word-fil, print det ud, skriv under og vær med til at påvirke Turkmenistans præsident til at gribe ind i sagen. Læs en dansk version af brevet her (klik her…).
Tak, at du vil være med til at gøre en forskel for vores forfulgte broder Ilmurad Nurliev.
Med venlig hilsen
Benjamin Bach
Netværkskoordinator, Dansk Europamission
Appelbrevet sendes til:
K. Berdimuhammedov, President of Turkmenistan, Apparat Prezidenta, 744000 Ashgabat, Turkmenistan
Generel information
Det er kun selve appelbrevet, som skal sendes til det aktuelle lands myndigheder eller ambassade. Alle øvrige materialer må IKKE medsendes. Dansk Europamissions navn eller logo må IKKE bruges i appelbrevet, da det kan have skadelig effekt på vores øvrige arbejde blandt forfulgte kristne.
Fremgangsmåde:
-
Underskriv appelbrevet i eget navn
-
Læg brevet i en neutral konvolut med modtagers navn og adresse
-
Franker brevet og send det. Porto 9,50 kr

