Pastor Mohan* fra den nordlige provins, der var flygtning i eget land, fortæller: “Jeg var pastor for en kirke med omkring 270 medlemmer. Da krigen intensiveredes, måtte vi forlade kirken og vore hjem og flygte i det tøj, vi stod og gik i. I flygtningelejren ønskede jeg at starte et kristent fællesskab sammen med andre kristne, som også var flygtet. Vi havde ikke en eneste bibel eller nogen kristen litteratur. Selvom vi modtog nogle bibler fra Evangelisk Alliance på øen, var det ikke nok til at dække behovet. Nu er det næsten et år siden, og folk er ved at vende tilbage til deres hjem, men desværre er der stadig mange kristne uden bibler. Der er mange enker og familier, som har mistet deres kære, deres ejendom, familiemedlemmer og venner. Desperat leder de efter trøst og rådgivning. I en tid som denne vil Bibelen kunne give trøst og opmuntring. Hvad vi har allermest brug for, er bibler.”
Et krigshærget land
Pastor Mohan er blandt de omkring 300.000 mennesker, der blev drevet på flugt og søgte ly i flygtningelejre eller hos familiemedlemmer. Nok sluttede den blodige borgerkrig på Sri Lanka i maj 2009, da regeringen besejrede separatistbevægelsen De tamilske Tigere, der siden 1983 havde kæmpet for at få en selvstændig stat på den nordøstlige del af øen, men krigen har efterladt samfundet med dybe sår og kostet i tusindvis af menneskeliv. Masseødelæggelser af hjem og landsbyer har fundet sted, og civile har udholdt uudsigelig lidelse.
Kristne på landet, hvor forfølgelsen er stigende
Blandt de fordrevne er mange kristne, heriblandt pastorer og medarbejdere. De har trofast fortsat med at prise Jesus i flygtningelejrene. De har mistet deres hjem, deres kirker og ejendom og har måttet flygte med kun lidt mere end det tøj, de havde på. Ligesom de har store fysiske behov og har brug for husly, mad, tøj og livets fornødenheder, tørster de også efter åndelig omsorg og Guds Ord.
Stigende forfølgelse af kristne
Sri Lanka er et overvejende buddhistisk land, og protestanter udgør blot 1 % af befolkningen. Evangelisation er udsat for kritik fra flere sider, og denne kritik resulterer i vold og modreaktioner mod evangeliske kristne. Gennem det sidste årti har voldshandlinger og opposition mod kristne været stigende. For nylig har der været forsøg på at introducere anti-konversionslove.
Sri Lankas 2000-årige historie er vævet sammen med buddhismen. Nogle buddhister tror, at Sri Lanka er blevet betroet at være forvalter af den rene form for buddhisme af Buddha selv. En stor del af Sri Lanka består af landsbyer, der ligger i overvejende buddhistiske landdistrikter. Pastorer, der driver pionermission og planter kirker i disse samfund, møder ufattelig modstand og udsætter sig for fare. En håndgribelig udfordring, de møder, er fattigdom. Sri Lanka har en alfabetiseringsgraf på omkring 80 %, hvilket er en af de højeste i Asien, og de fleste srilankanere kan læse og skrive. Dog er fattigdommen en barriere for, at nye kristne kan eje Bibelen, og der er stor efterspørgsel efter Bibelen på lokale sprog, sinhala og tamil.
Opmuntring, ny styrke og udrustning gennem Guds Ord
* Af sikkerhedshensyn er alle navne ændret for at beskytte personernes identitet.
Støt de forfulgte kristne på Sri Lanka nu:
Støt
Vidnesbyrd fra Sri Lanka
Pastor John fra den nordlige provins
“Sidste år måtte vi flygte fra vores hjem for at undslippe krigen. Da min familie og medlemmer af min kirke endelig nåede flygtningelejrene, havde vi ingen af vore ejendele med os, intet tøj og end ikke Bibelen. Mens vi var i lejren, bad vi alle om bibler, når vi samledes til bøn. I denne tid blev adskillige ikke-kristne berørt af krisen og tiltrukket af evangeliet og accepterede Jesus Kristus som deres frelser. Der er en akut mangel på bibler til studie, refleksion og sjælesorg. Efterspørgslen er stigende, fordi flere og flere bliver en del af Kirken. Selv personer, der har været kristne i mange år, er uden deres bibel, da de har mistet alt, hvad de ejede. Selvom vi ville elske at eje en bibel igen, har mange af os ikke råd til selv at købe én.”
Pastor Saman fra den sydlige provins
“Jeg arbejder i en fjerntliggende landsby på det sydlige Sri Lanka. Medlemmerne i min kirke er meget fattige og lever på daglønninger. Dog er vidunderligt Gud-hengivne. Siden vi ikke har vores egen kirkebygning, mødes vi i et hus til søndagsgudstjenester. Vores største problem er behovet for bibler. Ud af mere end halvtreds medlemmer har kun en håndfuld en bibel. Det knuser mit hjerte at se dem tørste efter skriften, at ville lære Ordet at kende, men ikke have råd til at købe en bibel. Om søndagen deler vi de få bibler, vi har. Vi beder om, at vi hver især en dag vil få vores egen bibel.”
