Kasakhstan

Ikke-kategoriseret

Restriktiv ny religionslov sendt til gennemgang i Forfatningsrådet

Af Redaktionen

Del artikel

Menneskerettighedsforkæmpere og religiøse samfund hilser forsigtigt præsident Nursultan Nazarbayevs beslutning om, at sende den nye restriktive religionslov til gennemgang i Forfatningsrådet velkommen. På rådets webside står 08.01.09, at præsidenten har videresendt forslaget til religionsloven for at “få bekræftet dets overensstemmelse med forfatningen”.

Forfatningsrådet består af personer direkte udpeget af præsident Nazarbayev og af Overhuset og Underhuset i parlamentet. Begge huse domineres af præsidentens eget parti. Den nye lov blev godkendt af både Over- og Underhuset. I sin nuværende form ville loven indføre alvorlige begrænsninger i religionsfrihed, tros- og tankefrihed.

Forfatningsrådet har én måned til at afgøre, om et lovforslag er i overensstemmelse med forfatningen. Det betyder, at kendelsen skal afgives senest 08.02.09. (Forum 18 News/Dansk Europamission)