Kasakhstan

Ikke-kategoriseret

Hvilke restriktive juridiske ændringer vil blive vedtaget af Senatet i løbet af få dage?

Af Redaktionen

Del artikel

Kasakhstans kontroversielle restriktioner for tanke- og trosfrihed er blevet vedtaget i parlamentets underhus, Majilis. ”Senatet vil behandle loven inden for nogle dage, og så går den til præsidenten,” sagde Kayrat Tulesov, chefen for Komitéen for religiøse Anliggender. ”Vi prøver at få denne lov vedtaget i dens aktuelle form.” Han afviste de mange hårde kritikpunkter af lovforslaget fra menneskerettighedsforkæmpere og religiøse organisationer. Lovforslaget udvider religionsloven, de administrative regler og andre love.

Kamal Burkhanov, leder af Underhusets arbejdsgruppe, der formulerer lovteksten, er ved at klargøre den. Han afviste at offentliggøre teksten. ”Det er vores lov, og faktisk burde det ikke bekymre jer,” Menneskerettighedsforkæmpere i Kasakhstan, så som Ninel Kokina, leder af Helsingforskomitéen i Almata, kritiserer stærkt den manglende åbenhed og forsinkelsen i publiceringen af teksten. Hun påpegede, at ”tydeliggørelser” stadig kan indføjes i lovforslaget, før det sendes til Senatet.

En højerestående embedsmand skal have påstået, at staten påtænker meget forsigtigt og meget nøjagtigt og meget koordineret og ”uden ståhej” at lukke nogle religiøse organisationer. (Forum 18 News/Dansk Europamission)